Det kører godt i Ilulissat
Selvom arbejdskraften svigter i nogle af Royal Greenlands fiskefabrikker i nogle byer, er det ikke tilfældet i fiskefabrikken i Ilulissat. Her ansætter de flere folk, end de har brug for
I Royal Greenlands fiskefabrik i Ilulissat har man løst manglen på arbejdskraft ved at lade flere medarbejdere påtage sig arbejdsopgaverne.
- Hvis fabrikken skal køre optimalt, har vi normalt brug for 72 fabriksmedarbejdere. Men vi har 90 folk til at tage sig af produktionen. Så hvis der er sygmeldinger, påvirker det mindre vores produktion i vores fiskefabrik, siger fabrikschef i Ilulissat Jensigne Schmidt.
Royal Greenlands fabrik i Ilulissat producerer rejer og indhandler hellefisk, der sendes til produktion i Qasigiannguit. Fabrikschefen er tilfreds med medarbejdernes indsats de sidste par måneder, og hun er tilfreds med produktionen.
- I fabrikken producerer vi omkring 60 til 80 tons rejer samt indhandler fem til seks tons fisk om dagen. Så jeg må sige, at det har kørt godt den sidste stykke tid, siger Jensigne Schmidt.
Tekst: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.gl
Foto: RG