Vandmangel i Ukkusissat får konsekvenser
På grund af vandmangel i bygden er Royal Greenlands fiskefabrik i Ukkusissat begyndt at indfryse hele hellefisk. Vandmanglen vil medføre hjemsendelse af fabriksmedarbejdere
- Vi bruger meget vand når vi producerer hoved – og halekappede hellefisk. Vi blev derfor orienteret af Nukissiorfiit, at vi bruger for meget vand i fiskefabrikken. Derfor begyndte vi at indfryse hele hellefisk, siger fabrikschef i Royal Greenlands fiskefabrik i Ukkusissat Johanne Knudsen Samuelsen.
Der er 14 fabriksmedarbejdere i Ukkusissat fiskefabrik, men fabrikschefen siger, at de ikke kan komme udenom hjemsendelse af fabriksmedarbejdere på grund af vandmangel.
- Produktionen går hurtigere når vi indfryser hele hellefisk, og arbejdsopgaverne er færre. Det vil medføre at, fire fabriksmedarbejdere vil blive sendt hjem i januar eller februar, siger Johanne Knudsen Samuelsen.
Påvirker ikke fiskere
Fiskere i Ukkusissat indhandler hellefisk hele året. Vandmangelen vil det ikke påvirke fiskernes indhandlingsmuligheder.
- Indhandling af hellefisk kører fortsat. Fiskeområderne er nu is belagt, og der fiskes hellefisk. Vi mangler ikke råvarer, og da der stadigvæk er plads i vores fryselager, er vi ikke bekymret for, at lageret bliver fyldt op, siger Johanne Knudsen Samuelsen.
Tekst: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.com
Foto: Johanne Knudsen Samuelsen