- At rejse er at lære
Det siger 18 årige Nivi Olsen Silasen fra Sisimiut. Hun opholder sig i Vancouver i Canada på tredje måned, hvortil hun er rejst hen på ejet initiativ. Hun skal opholde sig i Vancouver i seks måneder, hvor hun går på en skole, hvor hun udelukkende får undervisning i faget engelsk. Senere vil hun tage på tre måneders ophold i Los Angeles, USA.
- Jeg er taget til Canada for at lære engelsk, fordi jeg ved, at jeg vil få brug for at beherske det engelske sprog i mit senere uddannelsesforløb. Jeg går i en skole i Vancouver i en klasse med andre unge udlændinge, hvor undervisningen udelukkende foregår på engelsk og i et niveau, der passer til os. Vi får undervisning seks syv timer om dagen, så jeg lærer noget hver dag, fortæller Nivi Olsen Silassen.
Nivi bor hos en familie med to børn på tre og 16 år. Hun bor hos familien sammen med to andre unge fra Tyskland og Mexico.
- Jeg er rigtig glad for at bo hos min plejefamilie, som også har to andre udenlandske studerende boende. Det er rart, at jeg bor sammen med andre unge fra andre lande, fordi vi går i skole sammen og hjælper hinanden med vores skoleopgaver. Vi laver også mad sammen, tager på sightseeing og shopper sammen i Vancouver, der er en rigtig rar by at bo i, siger Nivi og fortsætter:
- Det er spændende at bo i Vancouver. Byen er omgivet af en smuk natur og bjerge. Folk er meget venlige, hjælpsomme og meget respektfulde over for andre og over for hinanden. De siger endog tak, når de står af bussen, fortæller Nivi Olsen Silasen.
Forventninger
Nivi Olsen Silasen har selv betalt for sin rejse og sit ophold i Canada.
- Da jeg fyldte 18 år fik jeg udleveret en opsparing, som mine forældre havde oprettet, da jeg blev født. Derudover fik jeg sponsorpenge fra Royal Greenland. Derfor har jeg store forventninger til mig selv og mit ophold både i Vancouver og senere i Los Angeles. Jeg vil lære det engelske sprog som jeg vil bruge under mit senere uddannelsesforløb. Ikke mindst håber jeg på, at jeg vil blive mere selvstændig og i stand til at tage ansvar for mig selv efter mit ophold i udlandet, siger Nivi og siger endvidere:
- Det er første gang, at jeg skal holde jul alene uden min familie. Men da jeg selv har valgt at tage på denne rejse, har jeg besluttet, at jeg vil tage julen her som en oplevelse. Det vil styrke min personlighed, siger Nivi Olsen Silasen der opfordrer andre unge til at tage ud at rejse.
-Jeg vil opfordrer andre unge til at tage ud at rejse og lære sprog og opleve andre lande. Man lærer sprog, men ikke mindst lærer man at tage ansvar på sig selv, slutter Nivi Olsen Silasen.
Tekst: Inga Egede, ineg@roualgreenland.com
Foto: Nivi Olsen Silasen