Stopper efter 57 år i fiskeriet
-Til trods for, at jeg som bestyrelsesmedlem og formand i fiskeriorganisationen KNAPK har haft mine kontroverser med Royal Greenland i forbindelse med overenskomstforhandlinger imellem Royal Greenland og KNAPK, så er jeg personligt taknemmelig over, at jeg i mange år har haft mulighed for at indhandle mine fangster af både fisk og rejer til Royal Greenlands fabrik i Narsaq, siger 71 årige Isak Vahl fra Narsaq
Isak Vahl indhandlede fisk for sidste gang til Royal Greenlands fabrik i Narsaq i sidste uge. Det gjorde han efter at have arbejdet som både besætningsmedlem i daværende Kongelige Grønlandske Handel, KGH’s transportbåde, i privat trawler og som selvstændig fisker i 57 år.
- Jeg stopper med fiskeriet med en følelse af at have tilført samfundet et godt stykke arbejde, siger Isak Vahl, der også har været medlem af KNAPK’s bestyrelse i en periode over 15-16 år og formand i to år.
Ændrede forhold
Isak Vahl, der har deltaget i fiskeriet som både besætningsmedlem i KGH’ transportbåde og senere som fisker i sin brors fiskefartøj under torskeeventyret i Grønland i 1960-80’erne, har også deltaget aktivt under overgangen fra torskefiskeriet til rejefiskeriet i 1980’erne.
- Forholdende for de enkelte fiskere, især inden for indenskærs fiskeriet i Grønland, har ændret sig gevaldigt på mange måder i de 57 år, jeg har været beskæftiget inden for fiskeriet. Ændringerne skyldes til dels klimaændringer og restriktioner i fiskeriet, som har været mærkbare for os fiskere. Tidligere indhandlede vi tonsvis af fisk, men i dag er vi tilfredse, når vi indhandler nogle kasser fisk, siger Isak Vahl, der som ganske ung startede sit arbejde inden for fiskeriet i 1960, da han fik hyre i daværende KGH´s fiskefartøj.
- Jeg startede i 1960 i KGH’s fiskefartøj Rasmus Berthelsen. Siden sejlede jeg med KGH´s transportskib Siumut. Derefter var jeg matros i min brors 42 fods fiskefartøj. Efter at have taget en uddannelse som fiskeskipper af 1.grad var jeg styrmand på en privat trawler og de sidste mange år som selvstændig reje-og torskefisker, siger Isak Vahl og forstætter:
- Jeg har arbejdet hårdt og i mange timer i døgnet i alle årene. Som ganske ung fik vi besætningsmedlemmer i KGH’s transportbåd Siumut der transporterede fisk fra bygderne til fabrikken i Narsaq, hvor vi fik skideballe af KGH’s revision, fordi vi arbejdede for meget. Da havde vi altså også arbejdet rigtig hårdt i mange timer i døgnet i tre måneder, fortæller Isak Vahl grinende.
Én af pionererne
Isak Vahl var i 1980’erne en af pionererne i overgangsårene fra torskefiskeriet til rejefiskeriet i Sydgrønland, da han efter flere år som styrmand på en privat trawler fik sin egen rejekutter i 1986.
- Dengang kunne vi fiske alle de rejer, vi kunne fange. Siden indførtes kvoter og licenser. Indførelse af kvoter, licenser og de begyndende klimaændringer i 90’erne gjorde, at indenskærs rejefiskeriet ændrede sig gevaldigt. Og, siden har fiskeriet i Sydgrønland været nedafgående. Men, til trods for ændrede forhold inden for fiskeriet i Sydgrønland, er jeg taknemmelig over, at Royal Greenlands fabrik i Narsaq stadig eksisterer, så fiskerne i Narsaq har mulighed for at indhandle i deres hjemby, siger Isak Vahl.
Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com
Foto: Niels Sakariassen og privat foto
Billeder
