I Royal Greenland er der i alt 30 mindre produktionsanlæg hvor antallet af medarbejdere varierer fra bygd til bygd. Fælles for anlæggene er at disse indhandler al slags fisk fra jollefiskerne i lokalområdet og udgør dermed livsnerven for mange lokalsamfund. Anlægslederne kommer fra Kullorsuaq i nord til Aappilattoq i syd, og de lange afstande mellem regionerne betyder at lederne ikke ses så ofte. Derfor er forventningsglæden til anlægsledermødet stor, og programmet giver lederne gode muligheder for at dele erfaringer og idéer til løsninger på mange udfordringer.

- Vi har blandt andet bedt anlægslederen fra Qeqertarsuatsiaat, Konrad Boye om at fremlægge hvordan han har løst udfordringer med arbejdsmiljøet gennem sikkerhedsudvalget. Han har udarbejdet procedurer, hvor han inddrager sine medarbejdere på anlægget, som har vist sig at give gode resultater, siger HR-konsulent Claus Nielsen som har koordineret mødet.

Bedre udstyr

Et godt arbejdsmiljø fylder en del i programmet. Royal Greenland sætter øget fokus på området i 2020 og efterfølgende år. Noget tyder på, at det også er et behov for yderligere fokus på arbejdsmiljøet, da der i den senere tid har været flere påbud fra Arbejdstilsynet, som omfatter sikkerheden på anlæggene. Hans Larsen der er arbejdsmiljøkonsulent, har haft travlt med at indsamle oplysninger om tilstanden på anlæggene, og vil fremlægge hvad han har erfaret. Derefter vil Arbejdstilsynet fortælle om sikkerhed på arbejdspladsen, og om hvad der skal til for at minimere arbejdsulykker og arbejdsskader. Et emne som optager Royal Greenlands produktionsafdeling rigtig meget.

- Vi vil gøre mere for at minimere arbejdsskader og undgå ulykker. Det er kendt, at det at arbejdet i en produktion kan være fysisk hårdt, og det vil vi gerne afhjælpe ved at finde bedre løsninger til for eksempel løft inde i produktionen, opgradere udstyr hvor det er muligt og gerne se på eventuelle uhensigtsmæssige arbejdsrutiner og arbejdsstillinger. Vi vil også tale med anlægslederne om, hvor de ser plads til forbedringer, siger Møller Lyberth. Han er driftschef i produktionsafdelingen og er medarrangør af mødet.

Fastholdelse af medarbejderne

- Der vil også blive sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø, da det som bekendt er vigtigt at man trives på arbejdspladsen. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt i forhold til fastholdelse af medarbejderne og de som bliver hos os kan regne med, at der også vil være kursusaktiviteter som styrker samarbejdet på arbejdspladsen, tilføjer Møller Lyberth.

Der er flere oplægsholdere fra Royal Greenlands produktionsafdeling og HR-afdeling, som skal i dialog med anlægslederne.

Tikkili Ezekiassen, anlægsleder fra Attu deltager for anden gang på anlægsledermødet og har gode forventninger til programmet.

- Det er altid vores mål at udvikle os, og anlægsledermødet giver alle muligheden for at snakke om de problemstillinger vi møder på arbejdspladsen. Ikke kun med de andre anlægsledere, men også med medarbejderne fra hovedkontoret. Vi plejer at få en masse ud af disse møder siger Tikkili Ezekiassen.

Anlægsledermødet varer fire dage og slutter lørdag eftermiddag den 2.november 2019.

Tekst: Inuuteq Kriegel og Inga Dora Markussen

Foto: Inuuteq Kriegel, inkr@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet