Organisationen Mind Your Own Business har siden 2019 kørt et pilotprojekt, som har til formål at styrke faglige og sociale kompetencer hos unge drenge i Grønland. Erhvervsmentorer fra forskellige grønlandske virksomheder har deltaget i pilotprojektet, og på grund af projektets succes planlægges nu endnu et forløb, der starter til efteråret i år.

Royal Greenland bliver en del af det kommende forløb og har netop underskrevet en partnerskabsaftale med Mind Your Own Business. Aftalen går ud på at stille erhvervsmentorer til rådighed for den næste gruppe unge grønlandske drenge, der bliver en del af projektet. Mentorerne fra Royal Greenland vil bestå af Agathe Dahl Thorleifsen fra Trawlerafdelingen, Nick Johansen fra hjemmemarkedet og salgschef Malik Hegelund Olsen.

De tre erhvervsmentorer skal rådgive og følge de unge drenge i at drive en mikrovirksomhed, og på den måde være med til at motivere og inspirere dem til en fremtid med uddannelse og job.

Fra Royal Greenland glæder vi os til at blive en del af projektet og tage del i et rigtig godt formål.

Sara Biilmann Egede
sabi@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet