Royal Greenland har valgt at navngive selskabets hidtil største trawler, Avataq, i forbindelse med Kulturnatten 2020. Det sker for at give befolkningen mulighed for at besøge den flotte trawler, som er bygget til at skifte mellem reje- og hellefiskefiskeri. Klokken 15:00 bliver broen til Avataq åbnet for besøgende, hvor gæster vil blive budt velkommen ombord af besætningen. De viser det topmoderne skib og udstyr, og serverer lidt godt til ganen.

Efter besøget i Avataq kan I gå direkte ind i det gamle røde pakhus på Atlantkajen for at se Royal Greenlands andre aktiviteter på Kulturnatten 2020. 

Her sætter vi fokus på fiskeriet og råvarernes vej fra hav til bord af Royal Greenlands medarbejdere fra Trawlerafdelingen, Landbaserede produktion, Kvalitetsafdelingen, Hovedkontoret, og Hjemmemarked.  Vores medarbejdere vil fortælle Jer om deres arbejde indenfor værdikæden, inden varerne sendes ud på markeder rundt om i verden.

Besøgende i det røde pakhus, børn, voksne som ældre, vil få fremvist råvarer fra havene omkring Nuuk, som man kan røre ved. Der vil også være aktiviteter for børnene og konkurrencer, hvor I kan vinde delikate råvarer fra Royal Greenland.

Alle besøgende ombord på Avataq og Royal Greenlands andre aktiviteter i det røde pakhus på Atlantkajen fra klokken 15:00 til 19:00, vil blive budt på varme retter, samt få mulighed for at se et stort festfyrværkeri klokken 19:00, der bliver skudt i vejret for at fejre navngivningen af Avataq.

Du, din familie, venner, samt andre Nuuk borgere bydes hermed velkommen til at se og opleve Royal Greenlands aktiviteter på Kulturnatten 2020 i Nuuk Atlantkaj fra klokken 15:00 til 19:00.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet