Ud af otte forskellige projekter som eleverne kunne vælge, var der et projekt om stop af madspild. Projektet gik ud på, at eleverne skulle lave en bæredygtig café i samarbejde med Foodlab og lokale firmaer.

Eleverne havde fået sponsoreret råvarer og produkter som havde en kort udløbsdato. Det var mad der ellers var klar til at blive smidt ud. Eleverne fik lavet en menu ud af råvarerne, der blev serveret gratis for gæster.

I menuen var der blandt andet tapas, kartoffelsuppe og gammeldags æblekage.

- Det fede ved dette projekt er, at børnene kom i køkkenet. De har fået lov til at drive en café i et par timer, med alt hvad det indebærer. Alt fra at lave maden til at dække op, og til at være servicemindede. Og at det hele er baseret på råvarer som er på vej til skraldespanden, fortæller projektleder for Foodlab, Anne Nivíka Grødem.

For eleven Hjalte Degn Jacobsen har emneugen været en sjov og lærerig oplevelse.

- Jeg kan godt lide, at vi skulle arbejde som en restaurant, og det var sjovt at servere for andre mennesker. Det kunne give en idé om hvad man vil være, når man bliver voksen. Så kan det godt være, at man godt vil arbejde med det i fremtiden.

Borgmester Charlotte Ludvigsen var blandt de gæster, som kom forbi og spiste i caféen.

Projektet er i lavet med fokus på FN’s 17 verdensmål, hvor ansvarligt forbrug og produktion er en del af delmålene.

Tekst og foto: Inuuteq Kriegel

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet