HR-konsulent Adolf Egede oplyser, at Royal Greenland Academy vil afholde kurser i samtlige Royal Greenland fabrikker og indhandlingsanlæg i byer og bygder langs vestkysten. De første kurser startes i denne uge, og de sidste kurser vil blive afholdt til foråret.

Til foråret vil omkring 350 fabriksarbejdere og 164 børn således have gennemført kurset under Royal Greenland Academy. I Ilulissat og Sisimiut bliver der så mange deltagere, at kurserne vil blive delt op i op til seks hold.

Efterårets første kursus blev igangsat i denne uge i Uummannaq og vil køre ugen ud, hvorefter turen går til Ikerasak, hvor samme program vil blive kørt.

Kursusaktiviteterne i Nordgrønland fortsætter den 10. september i Kangaatsiaq, hvor fabriksarbejdere fra Niaqornaarsuk og Ikerasaarsuk også vil deltage. Her har Royal Greenland lejet forsamlingshuset til afholdelse af kurset, hvor emner som personlighedsudvikling, familieøkonomi og kostvaner vil blive taget op.

I lighed med tidligere kursusaktiviteter vil der blive afholdt et minitopmøde for fabriksarbejdernes børn, Royal Kids, i Kangaatsiaq, hvor blandt andet børnenes vilkår vil blive behandlet på workshops.

Ud over kursusaktiviteterne for fabriksarbejderne bliver lederudvikling og faglig kompetenceudvikling prioriteret højt på alle planer i Royal Greenland.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet