Etableringen af grænsekontrolstedet finansieres af brugerne i Grønland, herunder Royal Greenland. Det betyder, at Royal Greenland ved forsendelser af fiskeriprodukter betaler facilitetsbidrag pr. 40 fods container, indtil finansieringsomkostningerne er betalt ud om ca. tre et halvt år. 

- Som fordel kan nævnes, at det er slut med udarbejdelse af særlige certifikater i Royal Greenlands logistisk afdeling i Danmark og veterinær kontrol af vore rejer og andre fiskeprodukter ved ankomst til EU, siger Ane Lynge, Team Leder, Logistik Grønland i Royal Greenland.

- Dette betyder, at det vil gå hurtigere med at få udleveret forsendelser fra Grønland ved ankomst til Aalborg, og derved kan salget af fiskeriprodukterne gå hurtigere, slutter Ane Lynge.

Det var fødevareministeren og naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen, Siumut, der åbnede EU's nye grænsekontrolsted i Nuuk, Border Inspection Post, BIP på havnekajen ved Royal Arctic Lines bygninger i Nuuk, tirsdag 12. august 2014.

Den officielle indvielse af EU's grænsekontrolsted i Grønland skete samtidig med fejring af Grønlands indlemmelse som EU's samhandelsland hvad angår fiskevarer.

Den danske fødevareminister Dan Jørgensen, Socialdemokraterne, havde møde med Royal Greenland onsdag 13. august 2014.

Tekst: Bula Larsen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet