Kogepåbuddet af vand i Ilulissat har givet anledning til gennemgribende analysearbejde på Royal Greenlands hovedlaboratorium i Nuuk og hos Alcontrol, et eksternt akkrediteret laboratorium i Sverige. I alt blev der undersøgt fem prøver om dagen i godt en måned.

- For at gøre vores analyseprøver så effektivt som muligt har vi blandet de fem prøver fra hver dagsproduktion til én analyseprøve. Både vore egne prøver og eksterne prøver var alle negative, det vil sige, at prøverne ikke påviste spor af Clostridium Perfringens, Listeria eller e-Coli bakterier, siger koncernkvalitetschef Annette Mortensen.

Royal Greenland valgte at spærre og tilbageholde rejer fra den 26. maj og indtil vandkvaliteten atter var i orden. I alt 335 tons færdigproducerede kogte og pillede rejer blev dermed tilbageholdt.

- Vi er lykkelige over, at vi i dag har været i stand til at frigive de sidste tons kogte og pillede rejer fra Ilulissat, og jeg er yderst tilfreds med analyseresultaterne samt kvalitetsstyringen på Ilulissat fabrikken, som måtte ud i en hjemkaldelse, for at vi kunne få alle produkter spærret. Alle har arbejdet efter vores egenkontrolprogram, og både fabrikken, kvalitetsafdelingen i Nuuk samt vores hovedlaboratorium har arbejdet målrettet og effektivt, siger Annette Mortensen.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet