Indhandlingen af torsk til Royal Greenlands fiskefabrik i Qeqertarsuaq åbner i dag den 17. juni. Formand i Royal Greenlands fiskefabrik i Qeqertarsuaq Karl Julius Broberg har gode forventninger til torskesæsonen i år, fordi jollefiskere i området har fundet en fiskemetode, der gør, at der fanges langt flere kvalitetstorsk på kortere tid.

- Nogle jollefiskere i området havde succes, da de sidste efterår fandt en ny metode under torskefiskeriet. De benyttede langline under torskefiskeriet på hav og is. Denne metode gør, at fiskerne fanger langt flere torsk på kortere tid end fangst af torsk med snelle og pilk. Da jeg formoder, at langt flere fiskere vil benytte sig af denne nye metode i år, har jeg goder forventninger til torskesæsonen, siger Karl Julius Broberg, og fortæller videre:

- Normalt plejer fiskerne, at fange cirka 100 kilo torsk på tre til fire timer, når de fisker med pilk og snelle. Mens de alt efter, hvor mange kroge de benytter på langlinen, fangede mellem 150 til 200 kilo på to timer, når de fiskede med langline. Så metoden er effektiv.

Kvalitet

Torsk der fanges med langline er kvalitetsmæssigt også langt bedre, end torsk der fanges med for eksempel garn, siger Karl Julius Broberg.

- Garn benyttes ikke så meget, fordi der er meget udsmid af fangsten der fanges i garn. Udsmidet sker fordi fisk der er fanget i garn almindeligvis får kød, der er rødt, mens torsk fanget i pilk og snelle og altså også nu i langline, er frisk og hvidt og dermed får en bedre pris.

- Da fiskerne også er interesserede i, at fange gode kvalitetstorsk, er vi godt tilfredse med, at langline fiskeri efter torsk benyttes, selv om det ikke er et krav fra vores side, forklarer Karl Julius Broberg, der regner med at flere end de tre fire fiskere vil benytte denne metode under dette års torskesæson.

Fabrikken i Qeqertarsuaq der kan fryse fire tons torsk per døgn, fik indhandlet cirka 136 tons torsk i sæsonen fra oktober 2013 til oktober 2014.

Der er cirka 40 til 50 jollefiskere i Qeqertarsuaq, hvoraf cirka halvdelen fisker efter torsk mens resten fisker efter hellefisk. Fabrikken der forinden torskesæsonen har indhandlet 69 tons stenbiderrogn beskæftiger i alt cirka 30 personer.

Udover indhandling af torsk og hellefisk indhandler fabrikken i Qeqertarsuaq også ammasætter der skal gå til hjemmemarkedet samt til agn. Fabrikken indhandler også krabber, hvor tre eller fire fartøjer skal indhandle i løbet af denne sommer.

Tekst: Inga Egede, ineg@roylagreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet