- Selv om vi kom i gang en måned senere end planlagt og vi gennemgik nogle tekniske - og andre problemer undervejs, så syntes jeg generelt, at produktionen gik som godt, siger fabrikschef i Royal Greenlands fiskefabrik i Maniitsoq Lisbeth Østergaard.

Produktion af torsk der bliver fanget i bundgarn i fjordene ved Maniitsoq, transporteres i brøndbåde, og derefter holdt levende i bure og senere transporteret videre til fabrikken medens de fortsat bliver holdt levende indtil de bliver blodskåret og bearbejdet til fileter er en ny produktionsform, som Royal Greenland startede som forsøg i Maniitsoq fiskefabrik i sommeren 2014. Forsøgsproduktionen af torskefileter, der blev lanceret under navnet Nutaaq*Cod, blev en succes og det ny produktionsform blev udvidet i år.

Fabrikken i Maniitsoq har siden slutningen af maj og frem til den 22. oktober produceret 250 tons færdigvarer, heraf de 150 tons i Nutaaq* Cod og resten i standard fileter samt torsk i blokke.

- Produktion af Nutaaq* Cod fileten gik godt. Fileten var fantastisk flot og af høj kvalitet, siger fabrikschefen.

Udfordringer

- Vi har i forbindelse med opsætning af nye produktionsudstyr haft nogle udfordringer, da det blev forsinket på grund af den lange vinter. Senere fik vi problemer med transittankene, hvortil der skulle leveres frisk havvand samt en brøndbåd der skulle på værft. På grund af disse forhindringer samt perioder med mangel på arbejdskraft, kom kontinuiteten af produktionen først helt på plads sidst på sæsonen. Derfor kom vi ikke helt ikke helt op på en forventet produktionsmængde, men vi nåede at komme op på en produktions mængde på 26-27 tons om dagen, siger Lisbeth Østergaard, og tilføjer:

- Jeg må sige at vi generelt har lært rigtig meget om produktion af levende torsk. Det vi har lært under dette års produktion, skal vi bruge, når vi skal fortsætte produktionen næste år, siger Lisbeth Østergaard der til slut siger:

- Jeg syntes at projektet med produktion af levende torsk har vist, hvor langt man kan nå, ved et godt samarbejde mellem engagerede mennesker både til lands og til vands.

Fabrikken har under produktionen af levende torsk beskæftiget 70 til 80 medarbejdere i et daghold. Da kontinuiteten af produktionen kom på plads i september måned startedes et aftenhold på cirka 50 fabriksmedarbejdere. Fabrikschefen håber på, at alle medarbejdere nu kan fortsætte med at arbejde med produktion af hellefiskefileter i Maniitsoq fiskefabrik.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet