
Ansigt til ansigt med kunder
Kokke og andet køkkenpersonale fra byens køkkener i restauranter, institutioner og caterings kom og smagte på spændende og sunde fiskeanretninger, da Royal Greenlands hjemmemarked inviterede foodservice kunder til en produktpræsentation af Royal Greenlands eksisterende - og nye produkter. Produktpræsentationen foregik i Royal Greenland kantine på hovedkontoret i Nuuk i går torsdag eftermiddag.