- Da jeg altid har arbejdet for at udvikle fiskeriet i Paamiut og Grønland, er jeg glad for, at jeg i samarbejde med Royal Greenland har fået mulighed for at købe et nyt krabbe-og fiskefartøj. Dette nye fartøj åbner nye døre til nyt krabbefiskeri i Grønland, siger ejer af Laila K, Siverth Knudsen.

Laila K, der er på 98,4 bruttoregistertons (BT) og som har en længde på cirka 20 meter og en bredde på syv meter, blev bygget på Assens Skibsværft A/S, hvorfra den blev sejlet til sit hjemhavn i Paamiut medio juli.

Satser på krabbefiskeri

Laila K er bygget til fiskeri af krabber og fisk, men Siverth Knudsen satser på at fiske efter krabber. I disse dage venter han på en licens til fiskeri efter krabber i nordligere områder.

- Jeg vil meget gerne fiske efter krabber i Maniitsoq-og Kangaamiut området, Diskobugten samt Upernavik området frem til krabbefiskeriet i Nuuk og Paamiut åbner igen? den 1. oktober. Men, i øjeblikket venter jeg på en licens fra Selvstyret, siger Siverth Knudsen, der allerede har licens til fiskeri efter krabber i Sydgrønland samt Paamiut- Nuuk området.

- Vi har været på krabbefiskeri i Sydgrønland, hvor jeg har en licens. Men fiskeriet i Sydgrønland er ikke rentabelt, fordi indhandlingen foregår til Paamiut og, det er den lange afstand til indhandlingsstedet, der gjorde fiskeriet mindre rentabelt. Derfor venter jeg nu på, at få en tilladelse til at fiske efter krabber i Maanitsoq - og Kangaamiut området, Diskobugten og Upernavik området. Hvis jeg får tilladelse til fiskeri i nordligere områder, vil vi indhandle til Royal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq, fortæller Siverth Knudsen.

Siverth Knudsen ejer også et andet krabbe -og fiskefartøj, Angunnguaq K på 52 fod.

- Jeg har gode forventninger til krabbefiskeriet i fremtiden, fordi vi har mulighed for at prøve os frem med forsøgsfiskeri i nye fiskeområder, siger Siverth Knudsen.

Laila K har en besætning på seks erfarne fiskere.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet