Corporate Social Responsibility – ofte forkortet CSR – handler om virksomheders samfundsansvar.

Pilotprojektet “Virksomhederne ud I Skolerne – Skolerne ud I Virksomhederne” blev afviklet i Aasiaat, Sisimiut, Paamiut samt Qaqortoq. Royal Greenlands koncern HR chef, Søren Olsen Damgaard, der deltog under afviklingen af pilotprojektet i Sisimiut, fortæller således om sine observationer.

- Folkeskoleeleverne i Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut troede, at Royal Greenland er en arbejdsplads kun beregnet for både fiskere og fabriksmedarbejdere. Da jeg holdt fremlæggelse om Royal Greenland, kunne jeg tydelig fornemme, at de unge folkeskoleelever fandt for allerførste gang ud af, at Royal Greenland er en stor virksomhed med utallige muligheder for folk med en igangværende uddannelse, siger Søren Olsen Damgaard.

Det overordenede formål er at øve indflydelse

Det overordnede formål er, at Royal Greenlands deltagelse under afviklingen af pilotprojektet “Virksomhederne ud I Skolerne – Skolerne ud I Virksomhederne” øver indflydelse på unge folkeskoleelever, netop fordi virksomheden deltog for at oplyse de unge folkeskoleelever om virksomheder. Nogle afgangselever har som regel ikke besluttet sig for eller har ikke taget en endelig beslutning om, hvilken uddannelse de skal påbegynde eller i hvilken virksomhed, de vil arbejde, når de har afsluttet deres skoleforløb med en afgangseksamen, hvorfor vi slet ikke er i tvivl om, at pilotprojektet vil have en positiv effekt.

- Det fremgik tydeligt, at de unge folkeskoleelever fik større indsigt og viden om virksomheder, hvilket Royal Greenland anser dette som et godt tegn, fordi flere af de unge folkeskoleelever viste tydelig interesse for Royal Greenland. Det kan meget vel være vores fremtidige elever eller medarbejdere, og de er alle mere end velkomne, siger Søren Olsen Damgaard.

Koncern HR chefen fortæller også, at projektforløbet i Sisimiut var en forrygende succes. Derfor er det planen, at pilotprojektet “Virksomhederne ud I Skolerne – Skolerne ud I Virksomhederne” afvikles igen for nye 8. klasses folkeskoleelever i Sisimiut.

- Royal Greenland agter at deltage igen i det næste pilotprojektforløb, fordi pilotprojektet tjener et godt formål. Udefra mine observationer er det tydeligt, at størstedelen af folkeskoleelevernes interesse om at påbegynde en uddannelse blev vakt og at de fik større arbejdslyst, siger Søren Olsen Damgaard.

Forskellige virksomheder deltog under afviklingen af pilotprojektet, herunder blandt andet Brugseni. Pilotprojektet blev afviklet kun for 8. klasses folkeskoleelever, og planen er, at samtlige kommuner fremover inkluderes i pilotprojektet.

Tekst: Marie Kuitse Kristensen, mkri@royalgreenland.com

Foto: CSR Greenland

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet