Royal Greenland skal servere smagsprøver lavet af rødspætte og torsk. Smagsprøverne, der vil blive tilberedt med nutidens livsstil som udgangspunkt, er fastfood/streetfood; seadog og fish and chips.

- Seadoggen vil blive lavet af rødspættefilet. Fiskenuggets, der er produceret af torsk, vil også blive serveret med pommesfrites. Når Foodfestival 2017 bliver afholdt, er det formålet at gøre reklame for, at det er nemt og hurtigt at tilberede hurtigmad lavet af grønlandske fisk, siger salgschef i Hjemmemarkedet i Royal Greenland Malik Hegelund Olsen.

Royal Greenlands kok Sune Bjerre skal både servere smagsprøver og fremvise, hvordan fiskeretterne skal tilberedes for at give publikummet mulighed for at lære madlavning af de serverede smagsprøver lavet af grønlandske fisk.

Udover servering af smagsprøver skal Royal Greenland afspille en kort præsentationsvideo samt oplyse om uddannelsesmulighederne i virksomheden.

Royal Greenland plejer at deltage i Sermersooq Business Councils arrangement for at markedsføre virksomheden og for at højne virksomhedens omdømme samt for at skabe kontakt med andre virksomheder, iværksættere mv., der har interesse for at indgå en handel med Royal Greenland.

Fem medarbejdere fra Royal Greenland skal deltage under servering af smagsprøver og markedsføring af virksomheden.

Andre virksomheder skal også deltage i Foodfestival 2017.

Foodfestival 2017 skal afholdes i Nuup Timersortarfia – Godthåbhallen – den 23. september fra kl. 12:00 til kl. 16:00 samt den 24. september fra kl. 16:00 til kl. 20:00.

Tekst: Marie Kuitse Kristensen, mkri@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet