- Vores fangst på 501 tons hellefisk er i kroner og ører den største fangst vi hidtil har fanget på så kort tid i løbet af mine 30 år hos Royal Greenland, siger skipper i Royal Greenlands trawler Sisimiut, Ivan Olsen.

Trawleren Sisimiut, der kan laste mellem 650 og 700 tons hellefisk, er et fabriksskib, der producerer mere end halvdelen af fangsten som hoved-og halekappede hellefisk på trawlerens topmoderne fabrik, imens resten af fangsten bliver renset og frosset ned og oplagres ombord på trawlerens kæmpestore fryselast under fabrikken ombord. Og, det er denne rekordstore fangst på 501 tons, der nu losses på trawlerkajen i Nuuk.

Travl tur

Trawleren fisker almindeligvis i op til 30 dage på havet, inden den losser fangsten, men denne sidste tur har været ualmindelig kort.

- Ja, der er meget arbejde i at fange så stor en fangst på så kort tid. Derfor har besætningen på 30 mand haft meget travlt på denne sidste tur på cirka femten dage, hvoraf de tolv har været fiskedage, siger Ivan Olsen og forstætter:

- Vi er meget taknemmelige over, at det går så godt med fiskeriet i øjeblikket. Det er en god tid på året at fiske på.

Trawleren Sisimiut fisker efter torsk, kuller og sej i Barentshavet i vintermånederne, indtil den hen på foråret tager på fiskeri efter hellefisk i både Øst- og Vestgrønland.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet