Projektet, der endnu er i planlægningsfasen, er et helhedsorienteret projekt, hvor man vil løfte på flere parametre, ud fra Royal Greenlands overordnede bæredygtighedskoncept people, planet, profit. ”Bæredygtighedsprojekt - fokus på en hellefisk region”, er et innovativ pilotprojekt med udgangspunkt i business case og FN’s udviklingsmål. Formålet er at skabe øget økonomisk og kulturelt værdi i et udvalgt lokalt samfund, igennem sikring af fiskeriets bæredygtighed, afsætning af kvalitetsprodukter, forbedring af fiskeres og medarbejderes arbejdsforhold samt skabe et øget økonomisk afkast for regionen og Royal Greenland. Det oplyste Royal Greenlands administrerende direktør, Mikael Thinghuus, under sin tale under det netop afholdte CSR Greenland konference, med overskriften ” Grønland og verdensmålene”, i Katuaq i torsdags.

- Det vi helt overordnet ønsker er at opnå et bæredygtigt indenskærs fiskeri efter hellefisk. Det allerbedste, der kunne ske var, at vi på længere sigt kunne opnå en MCS certificering i hele eller dele af indenskærs fiskeriet. Som vi desværre alle sammen ved, så har indenskærs fiskeriet, især i Diskobugten, simpelthen været alt for hårdt, fordi der bliver fanget væsentligt mindre hellefisk end for bare fem og ti år siden. Det vil vi undgå også sker i andre forvaltningsområder. Og det er så derfor, at vi i samarbejde med de lokale fiskere, naturinstituttet og KNAPK, skal finde ud af, hvad der egentligt forvaltningsmæssigt skal til for at sikre, at hellefiskefiskeriet kan foregå bæredygtigt og dermed blive MCS certificeret i løbet af forhåbentlig to til fire år, siger administrerende direktør i Royal Greenland, Mikael Thinghuus.

MSC certificering er et krav

Mikael Thinghuus siger, at MSC certificering af seafoodprodukter er et krav i de vestlige lande, og nu også er et stigende krav fra kunder i det asiatiske marked.

- Så, hvis vi ikke får MCS certificeret vores hellefisk, vil vi med tiden opnå lavere priser eller få sværere ved at sælge. Da der samtidig er få MSC certificerede fiskerier af hellefisk på verdensplan, og vi kan få MSC certificeret vore indenskærs hellefisk, vil vi opnå konkurrencemæssige fordele og sælge vore produkter til højere priser. Så i en perfekt verden, hvor vi kunne få tilstrækkelig arbejdskraft og tilstrækkeligt store fisk, så kunne vi få solgt vores single frosne fileterede og MSC certificerede indenskærs hellefiskeprodukter. Det ville være rigtig fint, siger Mikael Thinghuus.

Det er endnu ikke afgjort i hvilken forvaltningsområde projektet ”Bæredygtighedsprojektet – Fokus på en hellefisk region” skal gennemføres, men det bliver formodentlig enten i forvaltningsområdet Uummannaq - eller Upernavik.

Royal Greenlands CSR afdeling med Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul, der står i spidsen for det samlede projekt siger, at, hvis delprojektet med MSC certificering kan føre til en egentlig MSC certificering i et udvalgt forvaltningsområde, bør det også kunne gennemføres i et andet forvaltningsområde. MSC projektet starter som et såkaldt Fishery Improvement project – FIP – som er et forberedende arbejde under Sustainable Fisheries Greenland.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet