Eleverne, som er i gang med forskellige uddannelser som smed, økonomi, cater- og kantineassistent, kok, elektriker handel og markedsføring, kom fra byerne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Qasigiannguit, Ilulissat, Upernavik og Svenstrup. Udover at eleverne fik indsigt i Royal Greenlands daglige drift og mulighederne for en karriere efter endt uddannelse, var formålet med Bootcampen at give eleverne redskaber til deres personlig udvikling.

Linda Larsen, psykolog og tidligere kaptajn i Flyvevåbenet og Henriette Berthelsen, psykoterapeut, fik udfordret eleverne, så der blev skabt tillid og tryghed i rummet og indgået en psykologisk kontakt. Dermed var der banet vej til en større selvindsigt. Bootcampen gav et netværk af ligemænd, og eleverne fik at vide, at de ved at bede om hjælp, får støtte. Eleverne fik også drøftet identitet, kulturforskelle og værdier og vigtigheden af samarbejde med andre, og sætte sunde grænser. Eleverne fik afprøvet teknikker, som kan hjælpe i en stresset dagligdag eller i svære situationer, og de fik set på deres fysiske tilstand gennem fysisk træning. I slutningen af Bootcampen blev der sat fokus på fremtiden og det at sætte et mål, som de ønsker at opnå, hvilket var en positiv oplevelse at overvære.

- Det var dejligt at se, at vores elever kunne lide indholdet af Bootcampen, hvilket også blev bekræftet i deres evaluering. Vi er kommet hinanden ved i knap 4 dage, hvilket gør at kende hinandens historie og baggrund gør det nemmere at relatere til hinanden, siger Inga Dora Markussen, uddannelseschef i Royal Greenland.

Royal Greenland Academy er et uddannelsesakademi som giver virksomhedens medarbejdere og elever muligheder for kompetenceudvikling internt i Royal Greenland.

- Vi rekrutterer elever, som var de vores kommende medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at de får en større indsigt i Royal Greenland, og ikke kun i deres enkelte fabrik, anlæg eller kontor. Vores elever kender nu virksomheden lidt bedre, og skulle gerne kunne formidle over for andre, hvad vi laver i denne virksomhed. Men det er ikke det vigtigste. De har fået mulighed for at udvikle sig på det personlige plan, og det er forhåbentligt med til, at de får et godt arbejdsliv, siger Inga Dora Markussen.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet