- Vi har takket være en stabil arbejdsstyrke formået og fortsat formår, at producere kontinuerligt, så fiskerne uden landingsplaner fortsat kan indhandle, hvilket også var tilfældet under højsæsonen i 2017. Vi har også takket være en stabil arbejdsstyrke været i stand til at øge filetproduktionen i 2017 og det fortsætter nu i 2018. Det er i tråd med Royal Greenlands mål om værdiforøgelse af produkter, derfor er jeg taknemmelig over, at vi har en stabil arbejdsstyrke af lokale og 14 kinesiske medarbejdere på fabrikken i Uummannaq, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, Kirsten Kristensen Worm.

Øget filetproduktion

Royal Greenlands fabrik i Uummannaq beskæftiger i øjeblikket cirka 50 medarbejdere imens der under højsæsonen beskæftiges mellem 85 og 100 medarbejdere. I juni 2017 ankom 14 kinesiske medarbejdere til Uummannaq for at arbejde på Royal Greenlands fabrik frem til sommeren 2019. Fabrikschefen siger, at de tidligere hovedsageligt producerede hale-og hovedkappede og hele hellefisk, men at de takket være en stabil arbejdsstyrke nu mest producerer færdigvarer af hellefiskefileter.

- På grund af mangel på arbejdskraft har fabrikken i højsæsonen 2015 og 2016 hovedsageligt produceret hale-og hovedkappede og hele fisk. Men, i højsæsonen 2017 har vi hovedsageligt produceret fileter, fordi vi havde medarbejdere nok til to hold bestående af lokale -og kinesiske medarbejdere samt fire nordjobbere. Jeg er sikker på, at vi igen i 2017, havde været nødt til at arbejde i et hold og været nødt til at nedfryse hele fisk og hovedsageligt produceret hale-og hovedkappede fisk, hvis ikke Royal Greenland havde hentet arbejdskraft fra udlandet, siger Kirsten Kristensen Worm, og fortsætter:

- Vi producerer også hale –og hovedkappede hellefisk, men i dag er det usædvanligt når vi nedfryser hele store fisk. Vores mål er fortsat at øge filetproduktionen, og det er vi stand til, fordi vi har stabile medarbejdere der kommer på arbejde hver dag. Det er meget tilfredsstillende, siger fabrikschefen, der understreger at Royal Greenland i Uummannaq ikke fortrækker udenlandsk arbejdskraft frem for lokal arbejdskraft.

-Vi har en stor skare lokal arbejdskraft der ligesom vore kinesiske medarbejdere passer deres arbejde og kommer til tiden hver dag. Men, der er også nogle andre der ikke kommer hver dag. Vi har også ofte ansat lokale medarbejdere igennem kommunens arbejdsmarkedskontor. Dem ville vi også meget gerne beholde, men ofte arbejder nogle i få dage og kommer ikke igen, imens andre kun arbejder i nogle få timer.

De 14 kinesiske medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq bor i indkvarteringer der er ejet og lejet af Royal Greenland. De betaler husleje for deres boliger, er lønnede -og betaler skat på lige fod med deres grønlandske kolleger.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet