Det var netop i 2014, at Royal Greenland indførte landingsplaner i blandt andet Uummannaq. Ledelsens inspektion på fabrikken dengang resulterede i udsmid af en del af de indhandlede fisk, fordi kvaliteten af fiskene var for dårlig og ikke levede op til købernes ønsker.

- Fiskerne havde i starten meget svært ved at acceptere indførelsen af brugen af landingsplaner og var tilbøjelige til at brokke sig, men har med årene vænnet sig til det, og nu anser de brugen af landingsplanerne som det mest naturlige. De har vænnet sig så meget til landingsplanerne, at når de lander fisk, plejer de samtidig at bestille tid til næste landing. Og takket være landingsplanerne har vi ikke haft udsmid af fisk siden 2014, siger fabrikschef Kirsten Kristensen Worm og forsætter:

- Det er især fiskere fra andre byer, vi desværre indimellem må afvise ved indhandlingen på baggrund af de regler, vi har indført i samarbejde med fisker- og fangerforeningen. Fiskere fra Uummannaq og dens bygder og jollefiskere andre steder fra har altid mulighed for indhandling. Og netop for at undgå overbelastet produktion og for at undgå forringet kvalitet af fisk, er vi nødt til at have landingsplaner for større både fra Ilulissat, Qasigiannguit og Sisimiut, der snildt kan lande tre-fire tons hver i en landing.

Enkelte klager

Men fabrikschefen støder af og til på enkelte utilfredse fiskere, der føler sig forurettet, når de ikke får tilladelse til at indhandle eller ikke får lov til at købe fiskeredskaber hos Royal Greenland, fordi de ikke hører til blandt fabrikkens faste indhandlere.

- Disse fiskere siger ofte anklagende, at Royal Greenland jo ejes af samfundet, og at alle derfor burde have samme ret til indhandling. Anklagende påstande, som jeg også genkender udtalt i medierne.

- Det er netop for at passe godt på samfundets penge, at vi er nødt til at køre med landingsplaner. Hvis jeg som fabrikschef bare lader stå til og uden ansvarsfølelse undlader at begrænse indhandlingerne, så vil det betyde udsmid af store mængder fisk, der kan føre til store økonomiske tab for virksomheden, og i sidste ende kan det føre til min fyring, siger fabrikschefen bramfrit.

Fabrikkens frysekapacitet blev forøget sidste år, hvilket har resulteret i godt styr på indhandlingen for omkring 340 indhandlere til fabrikken godt hjulpet af kinesiske medarbejderes indsats. Den forøgede frysekapacitet betyder også, at bygderne nu transporterer råvarer til fabrikken i Uummannaq, hvilken igen resulterer i, at bygderne nu bliver fri for at bruge indhandlingsplaner.

- Sidste måned var jeg nødt til at indføre en af de sjældnere landingsplaner for alle i næsten en uge på grund af tekniske problemer i Uummannaq og Ukkusissat, og fordi vi manglede arbejdskraft. Jeg havde bange anelser, da jeg hængte opslaget om landingsplanerne op, fordi jeg troede, at jeg som tidligere tider ville blive hakket på fra fiskernes side. Mine bange anelser blev gjort til skamme takket være god opbakning fra fisker- og fangerforeningen, som endda kan være den første til at henvende sig, når udfordringerne er under opsejling. Så jeg er rigtig glad for vores samarbejde og gode kontakt til foreningen, siger fabrikschefen.

Tekst: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet