Fabrikken i Saattut genåbnede efter en større renovering i slutningen af november 2018. Men fabrikken fik mangel på arbejdskraft, idet medarbejdere med små skolesøgende børn manglede pasning til deres børn efter skoletid, fordi den kommunale fritidsordning i bygden var blevet lukket i efteråret 2018.

For at løse børnepasningsproblemet i Saattut ansatte Royal Greenland en privat dagplejer, der startede den 14. januar 2019.

- Dette har hjulpet på vores mangel på arbejdskraft i hverdagene, men vi har stadig personalemangel, når nogle af medarbejderne ikke møder op. Det sker, at vi mangler mellem seks til ti personer, fortæller anlægsleder i Royal Greenlands fabrik i Saattut, Marie Knudsen.

Fiskere kan indhandle større mængder

Efter ombygningen er fabrikkens råvarelager i Saattut blevet fordoblet, og installeringen af moderne redskaber på fabrikken har medført, at de mellem 60 og 70 jollefiskere i Saattut, kan indhandle tre gange så mange fisk i døgnet end tidligere.

Der er i alt cirka 20 faste medarbejdere på fabrikken i Saattut, hvoraf de 17 er beskæftiget med produktion af hoved-og halekappede samt hele hellefisk.

- Da fabrikken nu er i stand til at modtage større mængder råvarer og vi til tider mangler mellem seks til ti medarbejdere, er vi derfor indimellem nødt til at transportere ubehandlede råvarer til Ukkusissat og Uummannaq til produktion, siger Marie Knudsen.

For at løse problemet med manglen på arbejdskraft i Saattut har Royal Greenland nu planer om at bygge et nyt indkvarteringshus i Saattut. Det oplyser driftschef Niels Ole Møller.

- Jeg er meget forventningsfuld over, at der nu bygges et indkvarteringshus i Saattut til udefrakommende arbejdskraft. Jeg håber, at vi i fremtiden vil blive i stand til at producere i to holdskift, siger Marie Knudsen.

Byggeri af et nyt indkvarteringshus med plads til otte udefrakommende medarbejdere på fabrikken i Saattut påbegyndes i foråret 2019.

Der bor 242 indbyggere i Saattut.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Marie Knudsen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet