Jens Olsvig fejrede 50 års jubilæum som medarbejder på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat i juli 2017. Og det er i forbindelse med Jens Olsvigs 50 års jubilæum, at Dronningens fortjeneste medalje i sølv samt et jubilæumsdiplom blev tildelt, som tak for Jens Olsvigs mangeårige virke som medarbejder og nu formand på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat.

Trofast og utrættelig

Jens Olsvig fik tildelt Dronnings fortjenstmedalje i sølv samt jubilæumsdiplom under en sammenkomst på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat i fredags. Souchef i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, Jensigne Schmidt, der tildelte den formemme medalje på Dronningens vegne, sagde blandt andet følgende til Jens Olsvig:

” Kære Jens, fejringen af dig her i dit 52. år som medarbejder på fabrikken er ikke slut. Og dag skal jeg tildele dig, den formodentlig største hædersbevisning der nogensinde er blevet tildelt på vores arbejdsplads. Jens, jeg skal med glæde tildele dig, Hendes Kongelige Højhed, Dronning Magrethes fortjenstmedalje i sølv, for dit mangeårige trofaste og utrættelige arbejde på vores virksomhed.”

50 års jubilaren, Jens Olsvig der har arbejdet som formand på fiskeindhandlingen siden 90’erne, har tidligere arbejdet som menig fabriksarbejder, er taknemmelig for æren, at få tildelt Dronningens fortjenstmedalje i sølv.

- Jeg er fortrøstningsfuld og er meget glad for at mine arbejdsgivere har arbejdet for, at jeg fik tildelt den ærefulde medalje og diplom. Jeg takker for, at jeg kan modtage fortjenstmedalje i sølv af Dronningen. Det er meget ærefuldt, siger Jens Olsvig, der siger at det er viljen, der har drevet ham, og stadig driver ham til at arbejde.

- Viljen til at arbejde har drevet mig i alle årene, og så længe min krop kan, så vil jeg fortsætte med at arbejde, siger Jens Olsvig, der den 10 juli i år, kan fejre sine 52 år som medarbejder i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet