Ane Sofie Frederiksen der er fra Sisimiut, har siden september 2018 opholdt sig på Hawai, hvor hun går på Ef International Language Cambus Honolulu, en international sprogskole hvor hun får undervisning i engelsk på højt niveau.

Ane Sofie der skal opholde sig på Hawai frem til foråret 2019, fortæller at lektielæsning og deltagelse i undervisningen er vigtig, hvis man vil opnå gode resultater på den internationale sprogskole.

- Jeg er stolt af at jeg formåede at opnå den bedste karakter i engelsk grammatik. Vi kommer op til prøver hver 5. uge, for at komme videre på højere niveauer i undervisningen i engelsk. Undervisningen er delt op i forskellige niveauer, fra A til C, hvor C er det højeste niveau. Jeg går nu på niveau C.2.1, hvilket er det højeste niveau, forklarer Anne Sofie Frederiksen, der sammen med sine holdkammerater på kurset, har opnået højeste niveau på kortere tid end planlagt.

- Vi i vores hold, har opnået vores nuværende niveau på kortere tid end planlagt. Vi har sørget for at følge med i undervisningen og har arbejdet hård for at nå dertil. Så jeg er stolt af, at jeg sammen med mine holdkammerater, nu har opnået det højeste niveau på kurset, siger Ane Sofie Frederiksen.

Mange valgmuligheder

Det er ikke første gang at Ane Sofie Frederiksen opnår gode karakterer. Hun gennemførte i sommeren 2018 GUX i Sisimiut med højeste gennemsnitkarakterer i sin klasse.

- Jeg har altid ønsket at komme på et uddannelsesophold i Amerika eller andre lande. Da jeg havde færdiggjort GUX med højeste gennemsnitkarakterer, søgte jeg til Ef International Language Cambus Honololu, hvor jeg nu går på et kursusophold under navnet ”Ef education first”. Jeg havde mange valgmuligheder på forskellige kurser på den internationale sprogskole på Hawai, og valgte et års ophold, altså et ”academic year ”, forklarer Ane Sofie Frederiksen.

Oplevelser og lærdom

Ane Sofie Frederiksen bor hos en plejefamilie sammen med syv andre studerende på sprogskolen.

- Vores plejefamilie bor i et stort flere etagers hus, hvor vi studerende bor to og to i et værelse, imens vores plejefamilie bor i underetagen, fortæller Anne Sofie, og fortsætter:

- Jeg er meget glad for mit ophold på Hawai, fordi jeg har mulighed for at opleve en masse og samtidig lære engelsk på højt niveau. Efter skoletid plejer vi at tage på ture, hvor vi får set en masse og opleve kulturen på Hawai. Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg valgte at tage på sprogskole så langt væk fra Grønland.

Ane Sofie Frederiksen kan kun anbefale andre unge til at tage på sprogrejse igennem Ef sprogkurser i udlandet”.

- Jeg kan kun anbefale andre unge til at tage på et sprogskoleophold igennem Ef i udlandet. Efter ansøgning skal man gennemgå test i engelsk. Testen kan tages digitalt. Man har også mulighed for at få oplysninger og hjælp fra Ef Danmarks hovedkontor, siger Ane Sofie, der gerne vil læse til læge senere hen.

- Når mit ophold på sprogskolen på Hawai slutter til foråret, skal jeg tilbage til Sisimiut, hvor jeg vil arbejde og tjene penge til min uddannelse som læge.

Royal Greenland har givet økonomisk støtte til Ane Sofie Frederiksens sprogskoleophold på Hawai.

Du kan se billeder fra Ane Sofie Frederiksens ophold på Hawai under tektsen.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Ane Sofie Frederiksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet