Royal Greenland med i CPH Food District
Copenhagen Cooking & Food Festival løber af stablen i slutningen af august og sætter København på den anden ende i 10 dage. Som noget nyt kan du under festivalen også opleve CPH Food District fra den 19.-21. august i Den Brune Kødby. Her er Royal Greenland selvfølgelig med.
Under Copenhagen Cooking & Food Festival kan du møde Royal Greenland i CPH Food District i den Brune Kødby - nærmere bestemt i Øksnehallen.
Vi har taget temaet Breaking the New til os, og vi medbringer derfor vores 5 nye, spændende produkter, der endnu ikke er kommet ud i butikkerne!
Kom forbi og få en lækker smagsprøve på vores delikate nye GOURMET Sliced røgprodukter - laks og grønlandsk torsk, som er skåret ud i tykke skiver a 7 mm og er helt perfekte til forretter. De tykke skiver giver en helt fantastisk lækker og blød smagsoplevelse. Oplev også vores tre nye varmrøgede produkter; grønlandsk hellefisk, laks med peber og laks naturel.
I resten af Øksnehallen og på Kvægtorvet kan du også opleve madnørderi, kokkekonkurrencer, grejmarked, spændende fødevarer, cocktails og meget, meget mere. Find programmet for hele Copenhagen Cooking & Food Festival, køb billetter og læs mere om festivalen her.
Åbningstider
Fredag: kl 14:00-20:00
Lørdag: kl. 10:00-20:00
Søndag: kl. 10:00-16:30