Maksimal ressourceudnyttelse
Udfordringen ved udnyttelse af sidestrømme er, at restråvarerne er meget anderledes end de varer, der traditionelt produceres
Der er en begrænset mængde fisk i havene og det forpligter os til at udnytte fisken bedst muligt, når først den er fanget.
Vi ønsker at tage et ansvar for en maksimal udnyttelse af de fisk og skaldyr, som går gennem vores fabrikker. Her kan sidestrømme i højere grad udnyttes og resultere i nye fødevarer, ligesom ekstraktion af proteiner og olier fra procesvandet kan give nye muligheder inden for foder- eller ingrediensindustrien.
Risici & muligheder
Udfordringen ved udnyttelse af sidestrømme er, at restråvarerne er meget anderledes end de varer, der traditionelt produceres. Det kræver ofte en særlig teknologi eller meget manuelt arbejde at få de sidste mængder udnyttet, hvilket gør, at den eneste mulighed kan blive bortskaffelse.
Når en fisk fileteres, vil der være hoved, skind og skrog tilbage og ved pilning af krebsdyr som rejer og krabber, vil der være store mængder af skaller tilbage. Med innovative løsninger, investeringer, eventuelt eksterne samarbejdspartnere og bedre ressourceallokering vil det være muligt at øge ressourceudnyttelsen.
Handlinger og resultater 2022
2022 var endnu et godt år for salg af torskehoveder fra Maniitsoq, som sælges til tørring og som agn til fiskeriet.
I Newfoundland har man eksperimenteret med produktion af tørret fiskeskind til pet-food. Det er et rigtig fint produkt, som er blevet testet og som har vist sig at være en holdbar idé at arbejde videre med.
Der er i 2022 etableret en innovationsafdeling, hvis opgave bl.a. er at modne råvarer til nye produkter, herunder at fremme udnyttelsesgraden af råvareressourcerne.
Mål og målopfyldelse for 2019-2022
Mål:
- Øge udnyttelsen af potentielle råvarer i koncernens landanlæg til minimum 80 %
- Udvikle nye produkter med et positivt økonomisk afkast
- Mindske udledning af skaller og fiskerester via spildevandsledning
Målopfyldelse:
Vores resultatet for perioden er 70 % udnyttelse af den samlede råvare beregnet som al restråvare inklusive spild, indvolde og fraktioner, som er meget svære at udnytte. Vores mål med udnyttelse af 80 % af det marine potentiale fra vores landanlægs råvarer er således ikke helt nået.
En nærmere analyse af det primære potentiale for de grønlandske råvarer viser, at for omkring 40 % af råvarerne er udnyttelsesgraden højere end 90 %, heriblandt for hellefisk.
På fabrikkerne i Newfoundland ses en høj udnyttelse af restprodukter indenfor torsk, hvorfra der både sælges hoveder, skrog og torskefraskær til agn eller til pet-food markedet. Derudover er der i flere år blevet produceret skaldyrsfond med inddampning af kogevandet fra krabber og rejer.
Indenfor udvikling af nye produkter har der været gennemført flere projekter og tests af både reje- og torskerestråvarer. Royal Greenland er således en del af et 4-årigt EU-projekt, Waseabi, som analyserer sidestrømmenes muligheder for nye produkttyper såsom proteiner og mineraler og andre højteknologiske produkter. Blandt andre væsentlige projekter er tests med udvikling af fiskeagn, som er en tørret skive baseret på krabbe-skaller.
I Ilulissat er tørring af rejeskaller til rejemel et særligt produkt. Der er stadig opløselige og dispergerede rejedele, der ikke kan opsamles og går ud med spildevandet. Der er tidligere udført forsøg for at udvinde denne fraktion med flotation, men der kræves et relativt stort anlæg og samtidig ses en afmatning i efterspørgslen efter det produkt, der udvindes.
Ambitioner for 2030
Fuld udnyttelse af potentielle råvarer i koncernens landanlæg og fartøjer.
