Tobias har de sidste 18 måneder arbejdet som studentermedhjælp i Royal Greenlands Group Supply Chain, mens han sideløbende har taget sin kandidatuddannelse i Operations & Supply Chain Management på Aalborg Universitet. Tobias har varetaget opgaven med den løbende rapportering for Group Planning. I tillæg har Tobias sammen med vores anden universitetsstuderende Mads Granlie, udarbejdet detailanalyser på Japans lager- og logistikstruktur.

I forbindelse med sin uddannelse har Tobias på 3. semester mulighed for et praktikophold i en virksomhed efter eget valg. En aftale med Royal Greenland blev etableret.

Group Supply Chain Manager Michael Riis udtaler:

- Det er et perfekt match. Tobias har været med til at udarbejde en super god analyse, og nu bliver han selv en aktiv del af det videre arbejde med projektet og implementeringen. Vores kolleger i Tokyo har travlt med den daglige drift i salg og kan sagtens bruge ekstra hænder. Projektfasen vil udvikle kompetencer både hos os og hos Tobias.

Tobias siger:

- Jeg synes, at Royal Greenland på mange måder er en spændende virksomhed, og jeg er glad for, at jeg får mulighed for at blive udsendt til Tokyo. Jeg forventer et spændende, udfordrende og lærerigt ophold, hvor jeg vil få muligheden for at prøve mig selv af både fagligt, men også rent personligt.

Mads Granlie har også valgt at rejse langt væk. Han skal til Brasilien og skrive en akademisk artikel sammen med Aalborg Universitet, et brasiliansk universitet og brasilianske virksomheder.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet