Royal Greenland i Uummannaq har de sidste par år indført en tradition med at give juleposer til ældre borgere, der har ydet en ekstraordinær arbejdsindsats i løbet af deres aktive arbejdsår. Det var Pavia Nielsens og Jonas Nielsens tur i går 18. december 2013.

- Pavia Nielsen har i mange år været formand for KNAPP, og været kommunalbestyrelsesmedlem og menighedsrepræsentant i Uummannaq kommune. Han er stadig aktiv som fisker, de dage hvor han kan tage ud og fiske. 77-årige Pavia Nielsen fik overrakt en julepose med fiskeprodukter fra Royal Greenland.

- 73-årige Jonas Nielsen har arbejdet i mange år i Maarmorilik minen, og har også været kommunalbestyrelsesmedlem. Han har været leder på Uummannaq flyveplads, indtil han gik på pension. Han er stadig aktiv som turistfører om sommeren. Jonas fik overrakt en julepose med varer til en god julemiddag.

Vi ønsker hermed Pavia Nielsen og Jonas Nielsen og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår, siger Kirsten Jensen, fungerende fabrikschef i Uummannaq.

Tekst: bula@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet