Ado Egede, HR konsulent i Royal Greenland, oplyser at det primært er unge, der uddanner sig til skibsmontører, kantineassistenter, lagerarbejdere, elektrikere og klejnsmede, der får elevplads. Arbejdet for at øge antallet af elever sker, da Royal Greenland har behov for flere uddannede og grønlandsktalende personale, nu og i fremtiden.

- Vi har elever på fabrikkerne i Ilulissat, Qasigiannguit, Sisimiut, Nuuk og Paamiut på nuværende tidspunkt. Vi plejer at informere Piareersarfiit om at unge kan søge elevplads hos os, og hvis vi kan finde pladser, tilbyder vi dem elevplads, siger Ado Egede.

- Udover elevpladserne vil vi også tilbyde unge med videregående uddannelser at indgå i et 18 måneders internationalt management trainee forløb. De vil kunne få karriere som ledere og i specialistfunktioner ikke bare i Grønland, men generelt i hele virksomheden, slutter Ado Egede.

18-årige Jens Pavia Mikaelsen er en af eleverne i Royal Greenland. Jens Pavia fra Arsuk er skibsmontørelev på et af Royal Greenlands trawlere Akamalik. Han startede om bord på trawleren i august 2012 og skal være der til marts 2013, indtil han skal tilbage til Jern og Metalskolen. Det tager fire år at blive skibsmontør, og Jens Pavia vil på skift have ophold på skolen og trawleren, indtil han bliver færdig i 2016.

- Jeg er meget glad for denne her mulighed, og kan lide at være om bord på trawleren. Jeg håber, at jeg i fremtiden kan blive skibsmontør på en af Royal Greenlands trawlere, siger Jens Pavia Mikaelsen.

Tekst: Bula Larsen, bula@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen, djer@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet