Etableringen af funktionen for nye forretningsmuligheder har til formål at afdække uudnyttede forretningsmuligheder i Grønland i forhold til fiskeressourcer, fiskemetoder samt opdræt.

Samtidig skal den nye funktion være et videnscenter for ikke kommercialiserede grønlandske fiskeressourcer samt inden for opdræt af Nordatlantiske arter.

- Vi har allerede en lang række fordele, som kan sikre, at den nye funktion bliver en succes. Vi har rige erfaringer med forædling af produkter til Asien, hvor vi i en årrække har været dygtige til at forædle hellefisk, rejer og krabber til de japanske forbrugere. Vore erfaringer taler for, at der er rige muligheder for at udvikle nye produkter, som forbrugerne i Asien sætter stor pris på. Det kunne eksempelvis være søpindsvin, konksnegle, søpølser eller andre arter. Vi afskærer os ikke fra noget, men vil efter en grundig analyse vælge de arter ud, som vi mener, har størst potentiale, siger, koncernproduktionsdirektør Lars Nielsen.

Royal Greenland erkender, at udvælgelsen af nye produkter vil kræve et stort forarbejde, og at egentlige produktioner på fabrikkerne ikke kan igangsættes fra den ene dag til den anden. I den forbindelse vil Royal Greenland øge dialogen med fiskerne omkring muligheder og forsøge at koble indsamlet viden til beslutninger, der må tages i forhold til prioritering af opgaverne.

Royal Greenland vil samtidig knytte kontakter i de andre nordiske lande i forhold til kommercielle planer, men også i forskningsmiljøer for at sikre den seneste viden inden for relevante områder.

Nikoline Ziemer, der vil stå i spidsen for den nye funktion, starter i sit nye job den 1. november på Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk. Nikoline Ziemer, der er uddannet cand.scient. samt MiniMBA, har haft flere års ansættelse på Naturinstituttet i Nuuk.

Funktionen "New Business Development Greenland" har sit udspring fra Royal Greenlands netop lancerede strategi, North Atlantic Champion, hvor et af hovedtemaerne er "Pursue Greenlandic Opportunities", der omsat til dansk betyder "Forfølg muligheder i Grønland", hvor den nye funktion er et del-initiativ.

Yderligere informationer kan indhentes hos koncernproduktionsdirektør Lars Nielsen på mobilnummer +299 52 38 66.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet