Royal Greenland søsatte sidste år i samarbejde med Søfartsskolen, departementerne, GA og andre aktører inden for søfart en strategi med henblik på uddannelse og rekruttering af officerer til trawlerflåden. Hovedmålsætningen med strategien er at højne maritime uddannelser i Grønland, og ikke mindst uddannelsen af hjemmehørende officerer, som kan få ansættelse i den grønlandske trawlerflåde.

I den sammenhæng kan det nævnes, at Royal Greenland i disse dage er ude og lancere Royal Greenlands uddannelses- og rekrutteringsstrategi i forbindelse med uddannelsesmesserne i Grønland og Danmark. Nævnte strategi vil fremover være en fast del af Royal Greenlands markedsføring udadtil.

En grønlandsk officersforening, som arbejder med en målsætning om rekruttering og uddannelse, vil kun gøre effekten af rekrutterings- og uddannelsesindsatsen endnu bedre, og vi ser meget frem til at gå i dialog med denne forening.

Som et yderligere tiltag agter Royal Greenland at foreslå, at der oprettes et landsdækkende forhyringskontor - gerne under Grønlands Maritime Centers regi - hvor alle søfolk skal kunne henvende sig til, både i forhold til at søge hyre på et skib, men i lige så høj grad for at sikre, at ens certifikater til alle tider er opdateret. Forhyringskontoret kan ligeledes være det sted, hvor eventuelle spørgsmål, råd og vejledning generelt kan tages op.

Under optimale forhold vil forhyringskontoret så kunne tilbyde rederierne kvalificeret arbejdskraft, hvor der er behov for det.

Ser vi lidt ud i fremtiden vil foreningen af grønlandske officerer også kunne bidrage stort med officersemner til fremtidig pelagisk fiskeri. Royal Greenland - og vel også resten af den makrelfiskende flåde, der jo er temmelig stor - ser frem til et større felt af kvalificerede officersemner.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet