Fabrikken fik i denne måned autorisation til at producere saltfisk af torsk, og har nu dermed kapacitet til at producere saltfisk. Fabrikken afventer blot karrene, som kommer i næste måned, til at kunne sætte gang i produktionen.

- I forbindelse med produktion af saltfisk af torsk ankommer karrene til Aasiaat 7. november 2014, og derfra kan vi sætte gang i produktionen afhængig af, hvornår karrene bliver videresendt til Akunnaaq, siger fabrikschefen i Kangaatsiaq Abia Thorsteinsen.

Fabrikken har i forvejen autorisation til at producere tørret fisk, hvormed produktion af førnævnte produkter vil blive igangsat i uge 44.

Royal Greenland ejer fabrikken med 100 procent, og fabrikkens officielle navn er Qeqertaq Fish. Royal Greenland Kangaatsiaq er ansvarlig for driften af fabrikken i Akunnaaq.

Fabrikken igangsatte produktion af stenbiderrogn umiddelbart efter at have fået autorisation til produktion af ovennævnte produkter. Produktion af stenbiderrogn vil blive genetableret i fabrikken, når stenbiderrognsæsonen åbner i det kommende forår.

Tekst: erre@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet