- Torsk indhandles som hele og bliver viderebearbejdet på fabrikken, hvor hovedet kappes af og indfryses i blokke, siger fungerende anlægschef i Qeqertarsuatsiaat Simon Bendtsen.

Almindeligvis indhandler fiskerne hovedkappede torsk, men for to uger siden startede indhandling af hele torsk med hoved. Da fiskeriet på denne årstid bliver vanskeligere på grund af vejret, har det lettet fiskernes bearbejdning af råvaren inden indhandling.

- Fiskestederne ligger langt ude på havet, og dagslyset bliver kortere og der er koldt. Derfor er det godt for fiskerne, at de nu har mulighed for at indhandle hele torsk, da det er tidskrævende at kappe torskenes hoveder, siger Simon Bendtsen.

Effektivitet

I højsæsonen arbejder 20-25 fabriksmedarbejdere på indhandlingsanlægget i Qeqertarsuatsiaat. Men på grund af begrænset indhandling af torsk om vinteren, er der på nuværende tidspunkt seks fabriksmedarbejdere.

- Vi har gode og effektive fabriksmedarbejdere, og siden indhandlingen af hele torsk med hoved begyndte, har det ikke været nødvendigt at ansatte flere fabriksmedarbejdere, siger Simon Bendtsen.

Afprøvning af hovedskærer maskine i indhandlingsanlægget i Qeqertarsuatsiaat stopper til foråret.

Tekst: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet