- Ja, det var et lovende forsøg. De råvarer, der blev produceret i forsøget i 2014, var rigtig gode og kvalitetsmæssigt i top. Derfor satser vi nu på at håndtere op imod 2.000 tons råvarer i 2015, siger koncernproduktionsdirektør i Royal Greenland Lars Nielsen.

Under forsøgsperioden i juli og august 2014, hvor fiskene blev holdt i syv bure, blev der satset på en produktion på cirka fem tons om dagen, medens man i fra april 2015 satser på produktion af cirka 50 tons om dagen.

Forbedret kvalitet

Formålet med forsøgsfiskeriet, hvor fire til fem bundgarnsfiskere fra Maniitsoq leverede råvaren, var at forbedre kvaliteten af den grønlandske bundgarnsfisk og at finde ud af, om råvarer kunne flyttes over større afstande.

- Og det var det. Vi mener, at forudsætningerne er på plads, og konklusionerne er tilstrækkelig klare til, at vi gør klar til at gennemføre projektet i stor skala i 2015, forklarer Lars Nielsen.

- Naturligvis er den vigtigste grund til forsøgsfiskeriet at få vendt den negative udvikling på indtjening af torsk, fordi markedspriserne for bundgarnsfisk er lav. Derfor er det vigtigt at få udviklet en metode til at få den bedste produkt med god kvalitet, for at opnå en god indtjening, forklarer Lars Nielsen.

Forudsætningen for at få den optimale indtjening på brøndbådsfisk er at få så store mængder torsk igennem. Derfor satser man også på at producere 2.000 tons brøndbådsfisk i 2015.

- Det var et lovende forsøg, men forudsætningen for, at vi kan få en god forretning ud af metoden med brøndbådsfisk er, at vi får nogle større mængder fisk igennem i 2015, slutter Lars Nielsen.

Hovedaftagere af brøndbådsfisk fra Grønland bliver Tyskland, England, Frankrig, Italien og Danmark.

Læs hele artiklen om brøndbådsfisk i Navigatio: her

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet