Sponsorudvalget i Royal Greenland har godkendt langrendsløberen Karl-Peter Kristensen ansøgning om økonomisk støtte. Han har nu fået mulighed for at deltage i vigtige mesterskaber i Finland, Østrig og Schweiz. Han føler sig klar.

Det hele startede tilbage i 1999 i Aasiaat. Dengang han som otte årig tog langrendsskiene på for første gang. Siden har han elsket at løbe langrend. Nu er han 24 år og bor i Tromsø i nord Norge. Han er en af de elitesportsudøvere som Royal Greenland sponsorerer i år.

- Jeg er meget glad for, at Royal Greenland bakker mig op omkring min langrends karriere. Nu kan jeg realisere mine mål. Mit mål er, at deltage i seks vigtige løb før vi kommer ind i 2016. Det er løb som jeg tror, vil give mig godt udgangspunkt for, at deltage ved det norske mesterskaber sidst i januar 2016, siger en motiveret langrendsløber.

Dedikeret langrendsløber

Som 17 årig flyttede Karl-Peter Kristensen til Tromsø i 2008 for at starte på skigymnasiet. I dag studerer han ledelse, innovation og marked på Tromsø universitet. Allerede i næste måned drager han til flere mesterskaber i Finland og Østrig og senere til Schweiz i december.

- Jeg bruger mange timer på at træne mig til mesterskaberne, og langrend fylder rigtig meget i mit liv. Så jeg er lettet over, at alle mine udgifter til flybilletter, overnatninger og spisning bliver dækket af Royal Greenland. Det giver mig signal om, at der er nogen som har troen på mig og har tillid til mig i den indsats jeg gør, for at nå mine mål. Det betyder rigtig meget for min motivation til at satse, siger Karl-Peter Kristensen.

Store mesterskaber

Karl-Peter Kristiansen satser stort. Han fokuserer nu på de kommende mesterskaber i den nærmeste fremtid, men han drømmer også om at deltage på internationale løb.

- I denne sæson vil det være en bonus, hvis jeg kvalificerer mig til World Cup løbene. Derfor vil jeg i den kommende tid bruge kræfter på, at gøre mig klar til VM 2017, som skal foregå i Lahti, Finland. Jeg drømmer også om at deltage i OL 2018 i Sydkorea, siger Karl-Peter Kristensen.

Karl-Peter Kristensen bliver bachelor i ledelse, innovation og marked i 2016.

Allattoq: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.com

Asseq: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet