- For ikke at risikere udsmid af råvarer meddelte vi fiskerne i går torsdag morgen, at de ikke skulle hale ind, hvis de ikke allerede havde halet deres garn ind, fordi vi måtte midlertidigt lukke for indhandling, siger indhandlingsleder i Royal Greenlands fabrik i Sisimiut Lars Berthelsen.

Bundgarnsfiskeriet i Sisimiut området startede for cirka 14 dage siden. Siden har cirka 30 jollefiske og fem kuttere indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Sisimiut og den nærliggende bygd Sarfannguaq, hvor bundgarnsfiskeriet foregår.

Store mængder torsk

- Der er store mængder torsk i Sarfannguaq området. Fiskerne har indhandlet til både Sisimiut og til Sarfannguaq, hvor begrænset indhandling allerede er indført. Fiskeriet har været effektivt, og fiskerne har indhandlet store mængder torsk. Derfor kan produktionen i torskefileter og indfrysning i blokke ikke følge med i de store indhandlingsmængder, siger Lars Berthelsen, og fortsætter:

- Vi prøver på nuværende at finde løsninger ved at indføre begrænset indhandling. Fabriksledelsen og repræsentanter fra fiskerne skal holde møde igen på søndag, hvor de skal lave en plan over en begrænset indhandling til fabrikken her i Sisimiut og Sarfannguaq.

Fabrikken i Sisimiut der også indhandler rejer, krabber og stenbiderogn har på nuværende svært ved at skaffe arbejdskraft til at oprette toholdsskift i torskeproduktion.

- Vi prøver at oprette et toholdsskift i torskeproduktionen, men vi mangler arbejdskraft, siger Lars Berthelsen.

130 beskæftigede

Royal Greenlands fabrik i Sisimiut beskæftiger i øjeblikket cirka 130 medarbejdere i produktionen. 35 personer er lige i øjeblikket beskæftiget med torskeproduktionen i et daghold. Cirka 60 personer er beskæftiget med rejeproduktionen i toholdsskift mens tolv til 15 personer er beskæftiget i krabbeproduktionen samt i rognproduktionen.

Royal Greenlands fabrik i Sisimiut kan producere 25 tons torsk per døgn og har frysehus kapacitet på 1600 tons. I Sarfannguaq hvor der produceres rogn, saltfisk og torskeblokke har en frysehus kapacitet på 80 tons.

Royal Greenland har også et indhandlingsanlæg i bygden Itilleq syd for Sisimiut, hvor der almindeligvis produceres saltfisk men da der nuværende produceres rogn er der ingen produktion af saltfisk.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet