- Jeg har fået et unikt indblik i hverdagen i Qasigiannguit, fordi jeg arbejder side om side med de lokale. Det er et fint job at arbejde på Royal Greenlands fabrik og jeg kan lide det, fordi vi samarbejder godt på fabrikken, siger Sylvester Fodegaard Jønsson, der arbejder på fabrikken fra klokken seks om morgenen til 14:45 om eftermiddagen.

Og, de unge nordjobberes arbejde er værdsat af fabriksledelsen.

- De unge nordjobbere har været til stor gavn og har været gode arbejdsresurser i ferieperioden, siger fabrikschef i Qasigiannguit Hans Grønvold.

Guld værd

Sylvester Fodegaard Jønsson, der til daglig er antropologstuderende på Aarhus Universitet siger, at hans ophold i Qasigiannguit er guld værd i forhold til hans studier.

- Jobbet som fabriksarbejder er mere end bare et job for mig. Oplevelserne, fælleskabet og menneskene gør, at jeg har lyst til at stå tidlig op om morgenen og gå på arbejde. Og pengene er jo også en god ting som studerende, siger Sylvester Fodegaard Jønsson, der også siger, at han har fået et langt større indblik i den grønlandske kultur og det grønlandske folk.

- Jeg har under mit ophold i byen fundet ud af, at Grønland er et moderne land og at der findes ildsjæle, der vil det bedste for Grønland - for Grønlands skyld. Men, jeg har også fået et indblik i den grønlandske kultur og at ikke kun vi danske har et syn på Grønland, men også grønlænderne har et syn på Danmark. Det er et nyt indblik, der er guld værd for mig i forhold til mine studier, siger Sylvester Fodegaard Jønsson, der bruger al sin fritid i den storslåede natur i og omkring Qasigiannguit.

- Da jeg ankom til byen, var jeg forbløffet over synet af isbjergene, der bare driver på havet. Jeg er begejstret for den storslåede natur. Derfor bruger jeg al min fritid ude i naturen, hvor jeg vandrer med min kikkert i hånden for at kigge på hvaler og alt omkring mig. Så ja, jeg får mange indtryk med i kufferten, når jeg rejser fra Grønland den 31. august.

De unge nordjobbere fra Findland, Sverige, Norge og Danmark bliver under deres arbejdsophold i Qasigiannguit indkvarteret af Royal Greenland.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Hans Grønvold

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet