- Inspektionen i Sisimiut skete fordi de kinesiske inspektører havde krævet at se en grønlandsk virksomhed der eksporterer fisk til Kina. Royal Greenland eksporterer til Kina og skal derfor ligesom andre virksomheder i Grønland have godkendelse til at eksportere til landet. I den forbindelse har vi haft besøg af inspektører fra Kina, siger kvalitetschef i Royal Greenland Dorthe Korsgaard.

Under de kineske inspektørers besøg i Sisimiut i dagene fra 3. juli til 5. juli, deltog repræsentanter fra Fødevarestyrelsen i Danmark, Danish Seafood Association, direktør i Royal Greenlands fabrik i Kina samt kvalitetsafdelingen i Nuuk.

- Repræsentanter fra den danske Fødevarestyrelse deltog under inspektionsbesøget, fordi Fødevarestyrelsen på vegne af Kina godkender og giver de grønlandske virksomheder eksporttilladelse til Kina, fortæller Dorthe Korsgaard, og fortsætter:

- Inspektionen på Royal Greenlands fabrik i Sisimiut var således afgørende for, om alle grønlandske virksomheder der eksporterer fisk til Kina kan bibeholde deres eksporttilladelse. Under inspektionen på fabrikken i Sisimiut blev der noteret et par enkelte ønsker om forbedringer, men alt i alt blev fabrikken i Sisimiut - og dermed det grønlandske fiskeri godkendt til eksport til Kina, siger Dorthe Korsgaard.

Inspektionen

Inspektørerne inspicerede blandt andet indhandlingen på fabrikken, temperaturer samt kvaliteten på råvarerne. Ud over at tjekke dokumenter også, så tjekkede kineserne de danske fødevaremyndigheders kontrol på fabrikken.

Royal Greenland var i forvejen blevet informeret om, at hvis ikke Royal Greenlands fabrik i Sisimiut blev godkendt af de kinesiske inspektører, så ville alle de grønlandske virksomheder, der eksporterer til Kina miste deres eksporttilladelse. Men, da ledelsen på Royal Greenlands fabrik i Sisimiut havde gjort alt klar til inspektionen, gik alt efter planen.

- Det var meget vigtigt, at alt gik godt under inspektionen. Ledelsen på Royal Greenlands fabrik i Sisimut havde gjort en stor indsats og derfor kørte alt efter planen. Personalet på fabrikken i Sisimiut viste et flot team-spiret. Den gode indsats fra fabriksledelsen i Sisimiut medførte, at alle gæsterne fik en god oplevelse og syntes, at Grønland var et besøg værd, siger Dorthe Korsgaard.

Inspektørerne fra Kina fik under inspektionsbesøget i Sisimiut mulighed for at se på bundgarnsfiskeri i fjorden i nærheden af bygden Sarfannguit. Her fik de kinesiske gæster mulighed for at fiske –og fange deres første fisk i deres liv.

Danish Seafood Association havde koordineret den vellykkede tur til Sisimiut.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG Sisimiut

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet