Dagens Sermitsiaq beskylder i en artikel Royal Greenland for at benytte ”to liniers ansættelseskontrakter”. Artiklen blev endvidere fulgt op i en leder. Royal Greenland tager meget kraftigt afstand fra beskyldningerne og bringer derfor et dementi af historien.

Dagens Sermitsiaq skriver en historie om, at Royal Greenland benytter en ”to liniers ansættelseskontrakt”, der langt fra taler til den ansattes fordel. Og som om det ikke var nok, skriver avisen en leder, der bygger videre på historien.

Forbavselsen var stor i Royal Greenland, for omtalte ”to liniers ansættelseskontrakt” er overhovedet ikke medarbejderens kontrakt. Det er blot en bekræftelse på, at medarbejderen er ansat i Royal Greenland Pelagic. Bekræftelsen var udarbejdet til brug for den ansatte i forbindelse med et lån i banken. Den har intet med en ansættelseskontrakt at gøre.

Royal Greenland fik tilsendt den såkaldte ”to liniers ansættelseskontrakt” knap tre timer før avisens deadline, hvor journalisten skrev, at han havde deadline klokken tolv, og hvis ikke han fik et svar fra Royal Greenland inden for tidsfristen, ville han offentliggøre historien og skrive, at han havde givet Royal Greenland mulighed for at svare. Journalisten blev gjort bekendt med, at tidsfristen til at svare var for kort, men det prellede åbenbart af på avisen, for historien blev desværre bragt – og endda på såvel forsiden som i redaktionens leder.

Efter vores vurdering kunne avisen have ventet med at bringe historien til ugen efter. For som vi også fortalte journalisten, så benytter Royal Greenland Pelagic normalt ansættelseskontrakter. Journalisten blev tilmed gjort bekendt med, at vi ville undersøge årsagen til en mulig omgåelse af ansættelseskontrakten. Royal Greenland har over 1200 ansatte i Grønland, og vi er ikke bemandet til på ethvert tidspunkt at kunne redegøre for de kontraktuelle forhold for hver enkelt ansat på under tre timer.

Og ikke nok med det. Havde avisen undersøgt den såkaldte ”to liniers ansættelseskontrakt”, så ville den have opdaget, at der i hvert fald ikke kan være tale om en ansættelseskontrakt, da der i skrivelsen tydeligt fremstår datoer for henholdsvis kontraktansættelsens dato og datoen for medarbejderens bekræftelse af samme.

Og til sidst. Hvis avisen blot havde researchet lidt mere, ville den også have opdaget, at den ansatte, som sagen handler om, slet ikke var blevet orienteret om, at sagen om ham skulle stilles til skue gennem Sermitsiaq.

Royal Greenland tager skarpt afstand fra en så lemfældig journalistik, hvor researchen er mangelfuld grænsende til det ikke-eksisterende; hvor der er givet alt for kort tidsfrist til svar; og hvor almindelige etiske regler er tilsidesat blot for at kunne skrive en sensationel forside.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet