27 årige Inuuteq Storch's lærer på kunstfotografi skolen Fotomorgana i København, havde anbefalet Inuuteq om at tage på et ophold i ét af verdens bedste kunstskoler, hvor Inuuteq sammen med 70 unge kunstnere gennemgik et Certifical Program i fotografi, kunstfotografi og fotojournalistik på International Center of Photography i New York.

Særpræget kunstner

- Jeg blev anbefalet skolen i New York fordi jeg er en særpræget kunstner. Og jeg ved selv, at jeg er en sær én, fordi jeg går - og har altid gået mine egne veje - både personligt og kunstnerisk. Alle mine fotomotiver er fra Grønland og mit kunstneriske udtryk stammer fra mit grønlandske ophav. Kunstfotografi fra Grønland er særpræget i New York, derfor var der interesse for mine fotografier blandt andre kunstnere jeg mødte under ferniseringer i New York, siger Inuuteq Storch der også udseendemæssigt skiller sig ud af mængden med sit velplejede lange overskæg, milde øjne samt en stor sort hat om det lange sorte hår.

- For mig er det vigtigt at udtrykke positivitet, nok fordi jeg fjerner negativiteten fra mit sind ud på mine billeder, siger han.

Inuuteq skulle dog først samle mere end 250.000 kroner sammen for at komme på et års ophold på kunstskole i New York. Han havde søgt og var blevet optaget på skolen i New York to gange tidligere, da han endelig i 2015 fik samlet de nødvendige penge sammen, før han kunne få sin drøm opfyldt.

- Da det endelig lykkedes, blev det et magisk år, siger den karismatiske unge mand.

Stor udvikling

Inuuteq der siden ungdomsårene har været interesseret i fotokunst gennemgik en stor udvikling under sit ophold på International Center Of Photography fra september 2015 til ultimo august 2016.

- Jeg gennemgik en stor udvikling som kunstfotograf under mit ophold i New York- især teknisk- og identitetsmæssigt. Men, jeg fik også åbnet mine øjne for at udtrykke mig i fotobøger, hvor jeg tidligere fokuserede på udstillinger. Jeg fik også lært en masse om mig selv som kunstner og ved nu, at jeg er en speciel kunstner indenfor kunstfotografi, blandt andet fordi jeg tager afsæt i mit grønlandske baggrund og bruger grønlandske motiver i mine værker.

Inuuteq Storch siger, at han havde gode muligheder for at videreudvikle sin kunst i New York.

- Hvis jeg havde haft mulighed for at forlænge mit ophold i New York, havde jeg mulighed for at komme i praktik hos en fotokunstner, som jeg lærte at kende under mange kunstferniseringer jeg deltog i under mit ophold i New York. Men, jeg tog hjem fordi jeg længdes efter min kæreste, familien og naturen i Grønland.

Projekter

Inuuteq Storch har nu i flere år arbejdet på et projekt om en ung fangers liv i Sisimiut. Desuden er han i gang med en bog med billeder fra sit ophold i New York. Da fotokunst ikke er indtægtsgivende i Grønland, er det nødvendigt for den unge kunstner at tjene penge på anden vis.

- Jeg er sammen med to andre medstuderende fra kunstskolen i New York nu i gang med at forberede en fotoudstilling som vi skal vise i Kulturhuset Taseralik i Sisimiut i løbet af sommeren 2017. Det er en udstilling som jeg håber på, at kunne vise i Nuuk også.

Inuuteq Storch fik selv sparet en stor del af pengene til sit ophold i New York. Derudover tog han et lån i banken samt fik samlet penge sammen via crowd founding og sponsorater, blandt andre fra Royal Greenland A/S.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Inuuteq Storch & Inga Egede

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet