I går tirsdag den 4. juli, på skæringsdatoen for indbetaling af bidrag til indsamlingen for katastroferamte i Nuugaatsiaq, indbetalte Royal Greenlands ansatte i Grønland 97.423 kroner til indsamlingen. Pengene er indsamlet blandt ansatte i 37 fabrikker, trawlere og blandt ansatte på hovedkontoret i Nuuk.

- Beløbet på 97.000 kroner er et rigtigt flot resultat, og det viser, at Royal Greenlands medarbejdere har stor medfølelse med ofrene fra tsunamien ved Uummannaq, som jo bekendt især ramte Nuugaatsiaq ekstremt hårdt, siger HR chef Christian Laursen.

Initiativet til indsamlingen blev annonceret gennem Royal Greenlands interne kommunikationskanaler. Selve indsamlingen foregik ved, at de ansatte ved underskrivelsen på et stykke ark gav lov til at få trukket et vist beløb fra deres løn, som kunne gå til indsamlingen.

- Umiddelbart efter tsunamien, og vel især efter at det blev kendt, hvor slemt det stod til i Nuugaatsiaq, blev der iværksat flere hjælpeinitiativer i Royal Greenland, deriblandt indsamlingen blandt medarbejderne. Og det indsamlede beløb synes jeg, vi kan være rigtig stolte af, siger Christian Laursen.

Royal Greenland har 2.769 ansatte på verdensplan, hvoraf 1.401 er ansat i Grønland.

Tekst og foto: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet