Hvordan aflønnede Royal Greenland egentlig de kinesiske medarbejdere, der har været beskæftiget på fabrikken i Qasigiannguit?

Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit har beskæftiget kinesere i to omgange. I 2010 fra midten af september til udgangen af november havde vi fem kinesere samt en tolk beskæftiget. I 2011 fra starten af juni og indtil lidt før jul havde vi seks kinesere samt en tolk beskæftiget. Ud af de seks har fire af dem været i Qasigiannguit i 2010.

Kineserne var i Qasigiannguit for at lære de lokale medarbejdere en anderledes måde at producere friller på, der er mere lønsom. I 2011 havde vi et hold kinesere på fabrikken, hvor formålet var erfaringsudveksling af filetering af hellefisk. Udover det har kineserne deltaget i rotationsordningerne på fabrikken på lige fod med andre medarbejdere, hvor der blev produceret friller og hellefiskefileter.

De kinesiske medarbejdere blev aflønnet på nøjagtig samme måde som de grønlandske medarbejdere – altså ifølge SIK's overenskomst. Herudover blev der stillet møbleret bolig til rådighed med internetadgang.

–––––––––––––

Hvorfor driver fabrikken i Paamiut et hotel, hvor alle og enhver kan overnatte?

Da vi byggede rejefabrikken i Paamiut i 2004, var der ingen fornuftig mulighed for overnatning i byen. Vi havde derfor brug for et sted, hvor de mange forskellige mennesker, som var involveret i projektet, kunne overnatte og besluttede som det første at lave vores ni værelser.

Nu bruger vi værelserne, motionsrummet og mødelokalet til mange forskellige aktiviteter. Værelserne bruges primært af vores egne folk, som kommer til Paamiut, men hvis der er ledige værelser, lejer vi dem ud.

Værelserne bruger vi også af og til til medarbejdere, som venter på en lejebolig og derfor mangler et sted at bo. Møderummet bruges af både af os selv, kommunen og andre til afholdelse af kurset for byens borgere. Motionsrummet kan benyttes af alle borgere i Paamiut mod et månedligt gebyr.

Vi anser denne ordning som en fordel for byen, for det øger antallet af overnatningsmuligheder i Paamiut, og derved giver det flere mennesker mulighed for at besøge Paamiut.

Med venlig hilsen
Sten Sørensen
Driftschef
Driftsafdelingen

–––––––––––––

Hej

Jeg er i gang med at lave en rapport om "hvordan udviklingen i fiskeriet har artet sig i perioden 2000 og frem med hensyn til:

Arter, mængder og priser. Jeg vil gerne spørge om, hvor mange fabrikker I har i Grønland og i udlandet?

Jakob Th

Vi har ni fabrikker og 11 indhandlingsanlæg i Grønland. Vi har også to fabrikker i Danmark, hvor den ene snart skal lukkes, to i Tyskland, en i Polen og en i Canada. Du kan læse informationer om fabrikkerne i Grønland på dette link:

http://www.royalgreenland.gl/da/Afdelinger/Landbaseret-Produktion/Fabrikker

og informationer om indhandlingsanlæg:

http://www.royalgreenland.gl/da/Afdelinger/Landbaseret-Produktion/Indhandlingssteder

og endelig kan du finde informationer om vore internationale afdelinger på dette link:

http://www.royalgreenland.gl/da/Om-Royal-Greenland/Organisation

Med venlig hilsen
Royal Greenland

–––––––––––––

Corporate Social Responsibility er meget oppe i tiden. Hvad gør Royal Greenland?

CSR dækker over mange emner, og for Royal Greenland er det vigtigt, at de projekter, vi arbejder med, er specielt udpegede og begrundet i et behov og mål om at forbedre forretningen, samtidig med, at det har betydning for det omgivende samfund. Vi kalder det derfor forretningsdrevet CSR og lægger vægt på væsentligheden i projekterne.

Der er mange forventninger til virksomhedens CSR arbejde, både fra kunder, Selvstyret og generelt fra samfundets side. Disse forventninger vil vi gerne indfri, samtidig med, at det giver mening for Royal Greenland.

Vi fokuserer vores projekter indenfor følgende områder:

  • Bæredygtighed i fiskeriet
  • Miljø og klima
  • Arbejdsforhold og menneskerettigheder
  • Lokalt engagement med fokus på Grønland
  • God forretningsetik

Vi lægger stor vægt på, at fiskeriet foregår på en bæredygtig måde. Vi bakker derfor op om grønlandske initiativer indenfor bæredygtig fiskeriforvaltning. Et af de store projekter er MSC certificering af den vestgrønlandske rejebestand. Processen er langt fremme, og vi ser frem til en endelig certificering. Arbejdet er dog ikke slut dermed, da der efterfølgende også vil være områder, som skal undersøges f.eks. fiskeriets indflydelse på havbunden.

Det er også vigtigt at se på andre arter end rejer, og for Royal Greenland er hellefisk, torsk og stenbider væsentlige grønlandske arter. Vi følger derfor med i bestandenes udvikling, og hvor vi kan bidrage gør vi det. Vi arbejder blandt andet sammen med DTU Aqua om et nordisk stenbiderprojekt, hvis formål er at samle viden om arten og give nordiske forskere (inklusive grønlandske) mulighed for vidensudveksling, så det på sigt kan danne baggrund og give mulighed for at udarbejde en forvaltningsplan.

Inden or miljø er vi med i et større projekt, Saligaatsoq, som blandt andet sætter fokus på miljøet i virksomheden. Vi har således haft medarbejdere fra de største fabrikker på miljøkursus, og vi arbejder nu med at implementere miljøstyring på disse fabrikker. Fabrikkerne er placeret i Sisimiut, Ilulissat, Uummannaq, Qasigiannguit, Nuuk og Paamiut.

Med hensyn til arbejdsforhold og menneskerettigheder tager vi udgangspunkt i vores politikker som er placeret på nettet www.royalgreenland.gl . Et af de store projekter er Royal Greenland Academy, som fokuserer på træning af medarbejdere og deres familier.

Endelig er vi som godt forankret virksomhed i Grønland lokalt engageret dvs. vi deltager, hvor vi finder det væsentligt til gavn for både virksomheden og samfundet. Et eksempel på dette er vores seneste deltagelse i den lokale oprydningsdag i Nuuk, ligesom vi forventer en udvidelse af dette til andre byer til næste år. Derudover yder vi hvert år en række donationer til forskellige aktiviteter i Grønland, som er med til at holde et vigtigt frivilligt arbejde i gang.

Med venlig hilsen
Lisbeth Schønemann-Paul
CSR ansvarlig

–––––––––––––

Vil der i 2013 komme prisforhøjelse på isede rejer, der indhandles på fabrik?

Siverth Møller

Det er p.t. ikke muligt at spå om prisudvikling på isede rejer i 2013, så vi kan ikke sige noget om prisudviklingen nu.

Lars Nielsen
Produktionsdirektør

–––––––––––––

Hvilke anlæg i bygder under Royal kommer for tur til en renovering?

Agnethe Inûsugtoq

Helt overordnet ser vi i Royal Greenland på, hvor vi har mulighed for at skabe udvikling og indtjening, og ikke så meget på om det er en bygd eller by. Er mulighederne der, så kommer vores investering, såfremt det kan svare sig økonomisk.

Jeg kan nævne, at vi sidste år har investeret penge på udvikling mange steder, og jeg kan nævne de vigtigste:

  • Narsaq: Øgning af kapaciteten, så vi kan indhandle flere fisk
  • Qeqertarsuatsiaat: Øgning af kapaciteten, så vi kan indhandle flere fisk
  • Nuuk: Øgning af kapaciteten, så vi kan indhandler flere fisk
  • Paamiut: Filetfabrik til torskefiletering, så vi kan indhandle og bearbejde flere fisk
  • Opdatering af rejefabrikkerne i Sisimiut og Ilulissat således, vi kan producere effektivt og pakke detailvarer direkte til kunderne
  • Ukkusissat og Nuugaatsiaq: En total udskiftning af vores køleanlæg og dermed også en øgning af kapaciteten
  • Nuugaatsiaq: Øgning af tørrekapaciteten på ræklinger.

Der ud over laver vi naturligvis almindeligt vedligehold således vi hele tiden holder vores anlæg funktions dygtige og pæne.

Afslutningsvis kan jeg nævne, at vi ser på de muligheder de øgede torsk mængder giver specielt i forhold til vores anlæg i Kangaamiut og Atammik. Dette er stadigvæk i den indledende face og de økonomiske beregninger er endnu ikke færdige, så projekterne er endnu meget usikre, men er med i vores overvejelser.

Sten Sørensen
Driftschef
Royal Greenland

–––––––––––––

Jeg går i Piareersarfik og er i gang med at skrive en præsentation af vores by Ilulissat. Hvor får I solgt rejer og hellefisk?

Svar
Salget af vores produkter baserer sig først og fremmest på udbud og efterspørgsel, hvor verdensmarkedspriserne spiller en stor rolle. Rejer og hellefisk er nogle af produkterne, hvor efterspørgslen for regnskabsåret 2010/11 har været højere end udbuddet, og dette har resulteret i højere salgspriser.

Gode verdensmarkedspriser kan betyde højere indhandlingspriser. Samtidig afhænger salgspriserne af, hvor vidt produkterne er MSC certificerede eller ej. I dag efterspørger flere og flere kunder MSC certificerede rejer med stigende priser til følge.

Royal Greenland producerer rejer på fabrikkerne i Sisimiut og Ilulissat, som er de mest moderne og effektive rejefabrikker i verden. Der bliver også produceret rejer i Royal Greenlands tre havgående rejetrawlere.

Royal Greenland får solgt rejer i mange lande, eksempelvis i Asien, Rusland, Spanien, England, Frankrig, Danmark, Sverige, Norge, USA m.m. I regnskabsåret 2009/10 blev der indhandlet 23.359 tons rejer, og i 2010/11 blev der indhandlet 27.008 tons rejer.

Royal Greenland producerer hellefisk i Qasigiannguit og Uummannaq samt i fire bygdeanlæg ved Uummannaq. Derudover bliver der produceret hellefisk i den havgående trawler Sisimiut samt i nogle skibe til indenskærs fiskeri.

Der bliver produceret detailprodukter til kunder i Europa, og der bliver produceret færdigvarer og halvfabrikata til videre forædling i Asien. I 2009/10 blev der indhandlet 9.535 tons hellefisk, og 2010/11 blev der indhandlet 7.069 tons hellefisk.

–––––––––––––

Jeg vil hermed spørge, om Royal Greenland agter at hæve priserne for hellefisk i Uummannaq området. Grunden til at jeg spørger er, at jeg har erfaret, at priserne for hellefisk ved Uummannaq er lavere i forhold til priserne ved Diskobugt området og Upernavik.

Jeg er selvfølgelig klar over, at der er konkurrence i Diskobugt området, at der ikke er konkurrence ved Upernavik og at priserne deroppe er højere.

Jeg håber, at mit spørgsmål er tydeligt. God arbejdslyst.

Med venlig hilsen
Jakob Petersen

Når diskussionen falder på prisforskellen mellem Disko og Uummannaq, så er det væsentligt at tage udviklingen med ind i billedet.

I Diskobugten er fiskeriet faldet fra 12.000 til 8.000 tons over en kort årrække, samtidig med at der er investeret i flere fabrikker i området. Det har betydet, at der er en stor overkapacitet i Diskobugten, og det øger selvfølgelig konkurrencen om fisken, som igen resulterer i, at der står halvtomme fabrikker og mangler fisk.

I Uummannaq er situationen ikke den samme. Fiskeriet i Uummannaq er de seneste år forøget fra 5.000 tons til 6.000 tons om året, og der er ikke investeret i flere fabrikker. Derfor er der i Uummannaq en meget bedre balance mellem det, der bliver fisket og den kapacitet, fabrikkerne har, og derfor er konkurrencen ikke så intensiv som i Diskobugten.

I øvrigt er der også konkurrence i Uummannaq området. Uummannaq Seafood indhandler i Illorsuit, og KNT indhandler i Niaqornat. Så det er ikke korrekt at antage, at der ikke er konkurrence i Uummannaq området.

Royal Greenland tilpasser løbende sine priser, både i forhold til udviklingen på verdensmarkedet og i forhold til konkurrencesituationen i de områder, hvor vi har aktivitet. Vi er således konkurrencedygtige i forhold til vores konkurrenter både på indkøbet af fisk fra de lokale fiskere såvel som, når vi skal sælge fisken i konkurrence med andre internationale selskaber på markederne, primært i Asien, og det vil vi fortsat gøre. Hvorvidt det vil resultere i ændringer af indhandlingspriserne i Uummannaq, det kan kun tiden vise.

Med venlig hilsen
Lars Nielsen
Produktionsdirektør

–––––––––––––

Hvorfor fremlægger de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke noget fra bestyrelsesmøderne?

Jakob Mathiassen

Kære Jakob

Dit spørgsmål berører bestyrelsesarbejdet, og vi har ladet et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer svare dit spørgsmål. Vi kan drage som slutning, at det simpelthen er sådan, at systemet med bestyrelser fungerer.

Her er svaret:

Vi arbejder i bestyrelsen i lighed med andre bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsesformanden er den, der udtaler sig offentligt på vegne af bestyrelsen. Og derfor må ingen udtale sig offentligt om bestyrelsesarbejdet udenom bestyrelsesformanden.

Med venlig hilsen
Niels Ole Møller
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

–––––––––––––

Hvorfor har Royal Greenland et administrativt center i Ålborg? Burde det ikke ligge i Grønland?

Alt i alt beskæftiger Royal Greenland godt 100 medarbejdere i det administrative center i Svenstrup syd for Aalborg.

Omkring halvdelen af medarbejderne er direkte og indirekte beskæftiget med salg og markedsføring i Danmark, i Skandinavien og internationalt, samt med ledelse af de forskellige produktkategorier på tværs af Royal Greenlands mange markeder. Det er alt sammen aktiviteter, der i sagens natur må foregå helt tæt på de markeder, hvori Royal Greenlands produkter sælges.

Den anden halvdel af det administrative center er beskæftiget med såkaldt shared services opgaver, som faktureres til de datterselskaber, som gør brug af funktionerne. Det drejer sig om så forskelligartede opgaver som indkøb, kvalitet, økonomi, finans, HR og IT. At de opgaver ligger i Svenstrup skyldes dels, at mange af dem er rettet mod Royal Greenlands aktiviteter i Europa, dels at det for en del af opgaverne gælder, at det ikke er muligt at rekruttere de nødvendige kompetencer i Grønland, og dels at det historisk set har været mest effektivt at holde disse funktioner, der understøtter Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk, samlet.

Royal Greenlands ejere, det grønlandske Selvstyre, ønsker, at Royal Greenland drives efter kommercielle principper. I den sammenhæng må vi ikke glemme, at det kun er tre år siden, at Selvstyret var nødt til at tilføre Royal Greenland 500 millioner kroner, fordi selskabet havde usædvanligt dårlige resultater. Det må ikke ske igen, og derfor skal Royal Greenland drives ud fra klare, kommercielle principper.

Når det er sagt, er det indlysende, at Royal Greenland er en grønlandsk virksomhed, der er 100 procent ejet og kontrolleret af Grønland. Det er derfor naturligt, at Royal Greenland skal arbejde for, at kompetencer, der i dag ikke findes i Grønland – eller kun findes i begrænset omfang – uddannes og får den nødvendige erhvervserfaring, således at så mange opgaver som muligt kan varetages i hovedkontoret i Nuuk.

–––––––––––––

Hvor mange direktører forventer at få et gyldent håndtryk, når de forlader Royal Greenland?

Der er ingen direktører eller andre ansatte, der vil forlade Royal Greenland med et gyldent håndtryk. Det er en beslutning, som blev truffet af den sidst tiltrådte ledelse.

Alle og enhver kan læse i årsrapporten for 2010/11, at der ikke er udsædvanlige fratrædelsesaftaler i direktionens ansættelseskontrakter. Du kan læse om sammensætningen af direktionens aflønning i årsrapportens side 29 på dette link http://innovisio.ipapercms.dk/RoyalGreenland/WWW/rsrapport1011/ , og på samme link på side 43 kan du se tallene for ledelsens aflønning.

–––––––––––––

Hvorfor sender Royal Greenland fabriksarbejdere bare hjem om vinteren?

Det er især mod slutningen af året, når kvoterne er blevet opfisket, at Royal Greenland bliver nødsaget til at hjemsende medarbejdere fra nogle af fabrikkerne. Men også om vinteren og foråret, når isen bliver for usikker, hænder det, at indhandlingen på nogle indhandlingssteder må stoppes midlertidigt. Her vurderer vi i samarbejde med fangerne, om transporten af råvarer kan foretages over is. Også islæg over længere perioder skaber umulige eller vanskelige betingelser for fiskerne, der igen går ud over tilførsler af råvarer til fabrikkerne.

I Royal Greenland har vi gennem flere år løbende arbejdet på og fortsat arbejder på at sikre råvarer til egne fabrikker. Dette har blandt andet bevirket, at vi gennem flere år har undgået hjemsendelser fra nogle af fabrikkerne.

Royal Greenland arrangerer årligt kurser for fabriksarbejdere under Royal Greenland Academy. Royal Greenland er ofte den største og vigtigste virksomhed i både bygder og byer, og virksomheden har derfor en stor betydning for familiernes dagligdag. Virksomheden har derfor forpligtet sig til at tage hensyn til familiernes liv og har derfor udvidet kursusaktiviteterne til også at gælde for fabriksarbejdernes børn. Se i øvrigt spørgsmålet om Royal Greenland Academy, hvor du kan læse om kursusaktiviteterne.

–––––––––––––

Royal Greenland brokker sig over manglende arbejdskraft om sommeren, kan I ikke hente arbejdskraft fra andre byer?

Royal Greenland erkender, at der kan være kulturelle grunde, der spiller ind, når virksomheden mangler arbejdskraft om sommeren. Sommerferie og afholdelse af ferie i forbindelse med konfirmationer er nogle af grundene til, at virksomheden kommer til at mangle arbejdskraft om sommeren.

Royal Greenland har et godt samarbejde med kommunerne, når virksomheden benytter mobilitetsfonden til at flytte medarbejdere fra den ene by til den anden. Virksomheden har også tidligere flyttet medarbejdere fra Sydgrønland til Nordgrønland. Der er tale om sæsonflytninger og ikke permanente flytninger.

–––––––––––––

Hvad skete der med Royal Greenland Academy? Eksisterer det endnu?

Royal Greenland Academy eksisterer i bedste velgående. Akademiet, der har ligget stille i et par år, blev igangsat på ny i december 2012.

Tidligere blev Royal Greenland Academy kørt som et akademi for fabriksarbejdere, som kørte med studieprogrammer, der omfatter faglige kurser som sprog, kreative kurser og forelæsninger. Når vejrforholdene medførte råvaremangel og dermed standsede produktionen, blev aktiviteterne afviklet i samarbejde med kommuner og relevante uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af ledelsens beslutning i 2011 blev kursusrækkerne under akademiet startet på ny. Denne gang afvikles kurserne som CSR-aktiviteter og vil omfatte de ansatte og de ansattes familier, som omfatter ægtefæller, samlevere og børn.

Fra december 2011 til sommer 2012 blev der afviklet 16 kurser for fabriksarbejdere i Uummannaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq samt bygderne Ikerasak og Qeqertarsuatsiaat, hvor kursusaktiviteterne omfattede personlig udvikling samt familieøkonomi og hverdagskost.

Derudover blev der afviklet tre vellykkede minitopmøder for fabriksarbejdernes børn i nævnte byer og bygder på nær Qeqertarsuaq, der nu er mundet ud i en række hensigtserklæringer fra de deltagende børn og unge. Hensigtserklæringerne er nu afleveret som et bidrag til NAKUUSA – et samarbejdsprojekt mellem UNICEF og Selvstyret til styrkelse af børn og unges vilkår i Grønland.

På minitopmødet blev børn og unges vilkår behandlet på workshops. Her gav deltagerne, Royal Kids, udtryk for deres tanker om, hvad der skal til for at de kan udvikle sig i en tryg og god barndom.

Royal Greenland Academy fortsætter aktiviteterne i 2012-13 i byerne Narsaq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Kangaatsiaq samt i bygderne Atammik, Kangaamiut, Ikerasaarsuk, Niaqornaarsuk, Saattut, Ukkusissat, Nuugaatsiaq og Saqqaq.

Derudover prioriterer Royal Greenland også lederudvikling på alle planer og generel faglig kompetenceudvikling højt, og disse aktiviteter køres sideløbende med kurserne under Royal Greenland Academy.


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet