Mindeord over Jacob Poulsen
Piben er slukket, og de gode historier er forstummet, efter at Jacob gik bort den 2. april i en alder af 82 år. Han fik levet et langt og indholdsrigt liv, men ikke desto mindre er det med stor sorg at erfare, at Jacob ikke er her mere. Vi har mistet en god kollega og en dygtig historiefortæller.
Jacob var bemandingschef i Royal Greenland fra 1990 til 2003, hvor han undervejs blev ramt af en alvorlig kræftsygdom. Jacob overlevede sygdommen og blev raskmeldt og fortsatte som bemandingschef frem til sin pensionering i 2003. Efter sin pension var han fortsat tilknyttet bemandingsafdelingen som vikar og ferieafløser i flere år.
At få konstateret en kræftsygdom er en slem forskrækkelse for alle og sikkert også for Jacob. De fleste vil i kølvandet på sådan en besked ændre livstil og som minimum holde op med at ryge, men ikke Jacob. Han slap aldrig sin pibe, ligesom han fortsatte med at arbejde med alt, hvad han interesserede sig for. Han var blandt andet ofte i radioen og deltog i programmer om sprog og historie, og han og familien var fortsat stærkt tilknyttet til hytten i Qussuk, i familiære kredse også kaldet ”Jacobshavn”. Og så var han meget engageret i de årlige borgmestervalg i Qoorngoq, som havde stor betydning for Jacob.
Med eller uden pibe kunne Jacob med sit naturtalent udi fortællekunsten give alle, unge som gamle, høj som lav, rig som fattig, i et stort eller lille selskab, et godt grin. Han inspirerede til forståelse og indsigt, viden og eftertænksomhed, når han gav sig til at fortælle, hvilket han gerne benyttede sig af ved enhver lejlighed.
Jacob rummede et helt særligt grad af positivt livssyn og var altid meget dedikeret, hvad enten det var i naturen eller på arbejdet. Jacob huskes selvfølgelig stadig af rigtig mange besætningsmedlemmer på trawlerne og de ansatte rundt i Royal Greenlands organisation. Alle der kendte ham vil kunne trække på mange gode historier frem.
I sit virke som bemandingschef var Jacob altid klar til at tage den ekstra tørn, der måtte komme med jobbet. Dag eller nat, altid klar ved telefonen, hvis et skib havde brug for folk her og nu. I gode gamle dage, før mobiltelefonernes tid, og når et skib manglede folk lige op til afgang, var han opsat på at bemande skibet. Derfor var det ikke et særsyn, at Jacob susede rundt i byen og støvede de folk op på gader, på hjemadresserne, rundt om på værtshusene, hvor han til sidst fik fundet den eller de der manglede, fik losset dem ind i bilen og afsted ned til skibet, så skibet kunne komme af sted fuldt bemandet.
Jacob var i hele sit virke som bemandingschef også meget opsat på at sikre, at folkene fik den uddannelse, der var behov for til skibene. Især var der et stort behov for maskinmesterelever, som han fik sat på fokus på. Vi kan takke Jacob for den indsats og for at den tankegang stadig står lige så stærk hos Royal Greenland.
Hans gamle kollegaer husker, da rygeloven blev indført i Grønland, og det blev forbudt at ryge indendørs på arbejdspladserne. Det var en halvskidt dag for Jacob, der derfor måtte udenfor og ryge. Jacob løste det ved at sætte sig ind i sin lille grønne bil, tænde for piben og så i røg og damp holde øje med livet på havnen, og når folk gik forbi, så fik de en hilsen med på vejen med et vip med piben.
Jacob er efter et langt liv, med store aftryk og til inspiration for mange, her ikke mere. Jacob er nu draget videre med en godt stoppet pibe og alle sine gode historier med sig.
Jacob vil blive savnet. På vegne af Royal Greenland sender vi vores dybeste kondolencer til Margrethe, Sonja, Susanne og resten familien. Æret være Jacobs minde.
Christian Laursen, Koncern HR-chef, Royal Greenland.
