Smagsprøver imponerer gæster
- Det smager fantastisk godt. Og sikken en god ide at servere vores råvarer på en anderledes måde. Det vil jeg servere, når jeg inviterer familie og venner til kaffemik til min datters fødselsdag. Hvor finder jeg opskriften?
Af Inga Egede, ineg@royalgreenland.comDet sagde kommunaldirektør i Qeqqqata Kommunea, Paneeraq Olsen, da hun havde smagt på Royal Greenlands smagsprøver af vintertørret torsk med chili-dressing samt luksus rejer med persille-mayonnaise-dressing drysset med kvan aske anrettet i små plastik- og bambusskåle. Canapé’erne blev serveret på Royal Greenlands stand til de mere end 1800 besøgende under årets fiskeri-og erhvervsmesse Polar Fish 2018 i Sisimiut Hallen i sidste weekend. Og Royal Greenlands smagsprøver var ualmindeligt populære, for de blev revet væk.
God ide
Paneeraq Olsen er én af mange besøgende i Sisimiut Hallen, der kom og smagte på de appetitligt anrettede canapé’er i Royal Greenlands stand. Og hun var imponeret af smagsprøverne.
- Det er en rigtig god ide at servere vores egne råvarer. Det ser ikke bare rigtig appetitligt ud, det smager også fantastisk godt, siger Paneeraq Olsen og fortsætter:
- Chili-dressingen som dip til vintertørrede torsk kan man sagtens bruge i stedet for spæk, fordi det har en fyldig smag. Og rejerne med persille mayonnaise-dressing drysset med ovnristet kvan smager ualmindeligt godt. Og anretningen er meget tidsvarende og rettet mod de unges smag. Så det vil jeg servere ved først mulige lejlighed, og det bliver på min datters fødselsdag i næste måned. Jeg vil også anbefale mine gæster til at servere lignende anretninger, når de selv skal have gæster, for det er let at anrette og smager pragtfuldt.
Opskrifter til Persille mayonnaise–dressing og chili-dressing a la køkkenchef i Royal Greenland, Sune Bjerre, kan du finde her.