You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Vi sender unge talenter ud i verden

07.09.2022

Talenter hos Royal Greenland skal have et internationalt udsyn. Det sikrer Royal Greenland blandt andet ved at sende unge og talentfulde medarbejdere ud i verdenen.

En rejse ud i verdenen giver både en føling af virksomheden som et internationalt selskab, og samtidig udvikler det talenternes kompetencer, mener Koncern HR Chefen i Royal Greenland.

Udover at give AU-elever fra Akademiuddannelsen på Niuernermik Ilinniarfik mulighed for et praktikophold i udlandet hvert år, har Royal Greenland et internt uddannelsesakademi.

- Vores håb er at de får udvidet deres horisont. Hvis man kigger på Royal Greenland som et internationalt hele, så er Grønland en mindre del af det store billede. Alene dét at være i praktik i vores afdeling i Svenstrup, giver et helt nyt billede af vores virksomhed i den internationale scene, fortæller Koncern HR Chef, Christian Laursen.

Målet bag begge tiltag er at give nuværende og kommende medarbejdere kompetencer, og dermed tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

I gennemsnittet får hver anden elev en stilling i Royal Greenland efter endt uddannelse.

Nye omgivelser

Royal Greenland har et internt uddannelsesakademi som har skræddersyede forløb for udvalgte medarbejdere og talenter. Blandt disse medarbejdere er tidligere regnskabsmedarbejder Miki Eriksen Jensen, som også har været AU-elev i Royal Greenland.

Miki har netop påbegyndt et uddannelsesforløb, hvor han kommer til at opholde sig en del i Royal Greenlands afdeling i Svenstrup.  

- Jeg er glad for forløbet som jeg er kommet i gang med, og jeg håber at jeg kan bidrage med noget konstruktivt når jeg er færdig. Det er spændende hvad jeg kommer til at lære og opleve i de nye omgivelser.

Forløbet som skal give ham kompetencer til at finde løsninger i regnskabsrelaterede opgaver i Royal Greenlands landfabrikker, strækker sig frem til juni 2023.

Uddannelsesmulighederne i Royal Greenland ligger b.la. indenfor fiskeri, fødevarer, teknik, ledelse, logistik og administration.

En verden af muligheder

Royal Greenland har en lang række salgssteder og datterselskaber rundt omkring i verden. Vi har talt med tidligere AU-elev, Karla Jørgensen, som har nydt sin praktikperiode i Canada.

- Det var enormt spændende og sjovt at være i praktik i Canada. Jeg skrev min afgangseksamen om salg af levende hummere mens jeg var der, og mit ophold var enormt lærerigt.

At skulle kombinere studieliv med udlandseventyr, har været noget af en omvæltning for Karla, som i starten var bange for at springe ud i det.

Royal Greenland ejer 48 fabrikker og produktionsfaciliteter i Grønland, Canada og Europa

- Jeg var meget spændt i starten, og jeg vidste ærligt talt ikke, om hvorvidt jeg ville være i stand til at arbejde og bo i et helt andet land. Det viste sig at jeg ville komme til at føle mig hjemme. Mine canadiske kolleger var enormt venlige og hjælpsomme.

Udover praktikperioden i Canada, har Karla også været i praktik i Svenstrup. Dette år blev Karla færdig med sin akademiuddannelse i International Handel & Markedsføring med gode resultater. Hun råder andre elever til at udforske verden, og gribe mulighederne når de opstår.

- Når vores elever og medarbejdere rejser rundt, eller får en stilling i udlandet, så fungerer de også som vores ansigt udadtil. Vi sælger jo trods alt grønlandske produkter, slutter Koncern HR Chef, Christian Laursen.

Næste nyhed: Unleash
...