You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Ice Trawl Greenland A/S giver støtte til børn og unge

18.05.2018
Ice Trawl Greenland A/S der har oprettet en pulje på 200.000 kroner i årlig støtte for børn og unge i de byer, hvor firmaet har sit udspring, Uummannaq Ilulissat, Qasigiannguit og Sisimiut.

Ice Trawl Greenland A/S giver støtte til børn og unge Skoleklasser og skoleelever i Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit og Sisimiut kan nu søge om økonomisk støtte til sprogrejser, samarbejdsprojekter og rejser der giver indsigt i miljø, natur samt kultur i de Nordatlantiske lande. Lærere til skoleelever og skoleklasser, der har udvist flid vedholdenhed og talent kan også søge penge til præmier.

Det er fiskeriselskabet Ice Trawl Greenland A/S der har oprettet en pulje på 200.000 kroner i årlig støtte for børn og unge i de byer, hvor firmaet har sit udspring, Uummannaq Ilulissat, Qasigiannguit og Sisimiut.

- Ice Trawl Greenland A/S vil gerne bidrage til børn og unges kendskab samt kulturelle indsigt i fiskerinationer i Nordatlanten. Derfor vil vi gerne bidrage med økonomisk støtte til enkelte skoleelever eller skoleklasser til studierejser, kulturelle samarbejdsprojekter og udvekslingsrejser til Nordatlantiske lande eller fiskerbyer i deres nærområde, siger bestyrelsesformand i Ice Trawl A/S, Ove Rosing Olsen.

Yder til udvikling

Ice Trawl Greenland A/S ejes af 34 aktionerer og Royal Greenland. Ove Rosing Olsen siger, at de har valgt at yde støtte til børn og unge i de byer, hvor firmaet har sit udspring.

- Ice Trawl Greenland A/S er et velfungerende aktieselskab, der er aktive i udviklingen i samfundet. Derfor er vi glade for, at vi ud over vores arbejde med udviklingen i fiskeriet i Grønland, nu kan yde støtte til samfundet på anden vis.

Børn og unge fra skolerne i Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit byer kan fra 1. august 2018 søge økonomisk støtte til:

Udvekslingsaktivitet med fiskerinationer i Nordatlanten. Imellem Grønland og Island, Færøerne og Nordnorge.

Støtte gives til samarbejdsprojekter og udveksling som etableres og involverer skoleklasser eller enkelte skoleelever i mindst to lande i Nordatlanten heraf den ene fra en af de omtalte byer i Grønland.

Initiativer fra skoleklasser og enkelte elever med hensigt på forbedring af sproglige færdigheder, indsigt i miljø og natur samt aktiv kulturproduktion.

Puljen kan deltage i at give præmier til skoleklasser og skoleelever, som har udvist flid, vedholdenhed og talent.

Ansøgninger om støtte kan fra 1. august 2018 søges til

Ice Trawl Greenland A/S

Umiarsualimmmut 25

3911 Sisimiut

E-mail: ovro@royalgreenland.com

Næste nyhed: Royal Greenlands APP er godt modtaget
...