You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Japansk TV hold på besøg i Ilulissat

15.08.2018

Det japanske TV station, TV Asasi, har været på besøg i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvor de har lavet TV optagelser med fokus på Royal Greenlands eksport til det asiatiske marked, det stigende antal kinesiske medarbejdere på Royal Greenlands fabrikker og kinesernes tilpasning til det grønlandske liv.

TV holdet, der kommer fra TV stationens bereau i London, fik under besøget i Ilulissat blandt andet lavet optagelser af produktionen i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat og et interview med én af Royal Greenlands kinesiske medarbejdere på fabrikken.

- Det japanske TV hold var meget interesseret i at vide, hvordan kineserne kom i kontakt med Royal Greenland, hvem der betaler for rejserne til Grønland, og om kineserne har det godt her i Grønland, oplyser teknisk supporter i Royal Greenlands fabrik Ilulissat, Jesper Nielsen, og fortsætter:

- Vores kinesiske medarbejder virkede lidt genert under interviewet, formodentlig på grund af forholdet mellem Kina og Japan.

Tv optagelserne fra Ilulissat vil blive redigeret som feature historier og nyhedsprogrammer og vil blive vist i Japan i løbet af efteråret 2018.

TV Asasi er en stor japansk tv –station, hvor nyhederne ses af op til ti millioner seere.

Billeder fra TV Asasi’s optagelser under interviewet med Royal Greenlandlands kinesiske medarbejder kan ses under teksten.

Kilder:

Foto: Jesper Nielsen

Næste nyhed: Godt gang i netbur-fiskeriet ved Kangaatsiaq
...