You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Kunder begejstrede over Grønlands fiskeriproduktion

22.06.2012

På messen havde Royal Greenland sat fokus på de rene, naturlige varer, og virksomhedens stand var med til at fortælle historien om Grønlands storslåede rene natur og om et rigt fiskerierhverv.

Gang på gang blev kunderne overrasket over, hvor lidt industrialiseret den grønlandske fiskeriproduktion er. Her blev det specielle ved Royal Greenland fremført, nemlig, at virksomhedens brand ikke kun handler om kvaliteten af fisk og skaldyr, men om et land - og et helt samfund - der i unik grad er bygget omkring fiskeri. Et Grønland, som de fleste forbinder med en ren natur og autentiske fangstmetoder.

Messen i Bruxelles er branchens bedste mødested, og der hvor man mest effektivt kan få aftaler med flest muligt på kortest tid. Samtidig giver messen Royal Greenlands indkøbere mulighed for at mødes med leverandører og skaffe endnu bedre priser på råvarer og ingredienser.

På messen blev et af Royal Greenlands nye produkter Royal Nuggets nomineret til det prestigefyldte Prix d'Elite, konkurrencen for bedste nye produkter, men vandt ikke.

- Det er heller ikke et mål i sig selv at vinde en pris. Vi går efter at producere produkter, som smager og sælger godt. Kan vi så få markedsført produktet f.eks. med en nominering eller en pris, så er det en ekstra bonus, siger koncernmarketingchef Hanne Kvist.

Næste nyhed: Royal Greenland søger ikke krav om erstatning
...