You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Landingsplaner blev indført i kort tid

02.07.2018

Royal Greenlands fabrik i Uummannaq har i seks dage, i løbet af juni måned, været nødsaget til at indføre landingsplaner for fiskernes indhandling på grund at tekniske problemer på fabrikkerne i Uummannaq og Ukkusissat. Fabrikken i Uummannaq fik allerede i uge 26 løst de tekniske problemer, og har siden producere på fuld kraft uden indhandlingsplaner, fortæller fabrikschef i Royal Greenland fabrik i Uummannaq, Kirsten Kristensen Worm.

- På grund af tekniske problemer på fabrikken i Uummannaq og anlægget i Ukkusissat samt mangel på arbejdskraft i Saattut, blev der ophobet en råvarelager på 100 tons hellefisk. For ikke at risikere udsmid af de 100 tons på grund af forældelse til produktion, måtte vi indføre indhandlingsplaner fra den 19. juni til søndag den 24. juni. Da vi fik løst de tekniske problemer og vi igen kunne følge med i produktionen, stoppede vi indhandlingsplanerne. Så siden søndag den 24. juni har fiskerne indhandlet til Royal Greenlands fabrik efter deres behov, siger Kirsten Kristensen Worm.

Transport af råvarer

Fabrikschefen fortæller, at de på grund af tekniske problemer i Ukkusissat og mangel på arbejdskraft i Saattut, har været nødsaget til at transportere råvarer fra bygderne til Uummannaq i løbet af juni måned.

-Transport af råvarer fra bygderne var en nødvendighed, derfor havde vi ekstra tryk på produktionen i Uummannaq. De tekniske problemer i Ukkusissat og på fabrikken i Uummannaq blev løst i løbet af nogle dage, derfor var det kun i en meget kort periode, at vi blev nødt til at indføre landingsplaner, Kirsten Kristensen Worm.

Avisen Sermitsiaq skrev i den seneste udgave, at indhandlingsrestriktionen i Uummannaq skyldes øget indhandling efter fiskere i bygderne i Nuugaatsiaq og Illorsuit efter tzunamien i området nu indhandler til fabrikken i Uummannaq og, at indhandlingsproblemer i Uummannaq fortsætter, til trods for, at Royal Greenlands fabrik i Uummannaq fik udvidet frysekapaciteten med 600 tons på fabrikken i 2017.

- Vi mærker naturligvis at flere indhandler til fabrikken i Uummannaq, efter Royal Greenlands fabrik i Nuugaatsiaq lukkede, og det samme skete for Uummannaq Seafoods fabrik i Illorsuit på grund af tsunamien i 2017. Men, det var ikke på grund af det øgede indhandling vi indførte indhandlingsplaner. Vi indførte indhandlingsplaner fordi vi havde tekniske problemer i Uummannaq og Ukkusissat, samt mangel på arbejdskraft i Saattut. De tekniske problemer er som nævn løst, og vi producerer nu på fuld tryk igen. Men, vi mangler stadig arbejdskraft i Uummannaq og især Saattut, hvor vi mangler ti medarbejdere, siger Kirsten Kristensen Worm.

Der er nu igen fuld tryk på produktion af hellefiskeprodukter på fabrikken i Uummannaq.

Royal Greenlands fabrik i Uummannaq har i seks dage, i løbet af juni måned, været nødsaget til at indføre landingsplaner for fiskernes indhandling på grund at tekniske problemer på fabrikkerne i Uummannaq og Ukkusissat.

Næste nyhed: Sømænd på bootcamp
...